Audi har offentliggjort de officielle billeder af deres kommende Q3 SUV inden offentliggørelsen ved Shanghai Motor Show i næste uge. Q3 vil være konkurrent til BMW X1 samt Range Rover Evoque.
For at holde vægten nede har Audi bygget motorhjelmen og bagklappen i aluminium.
Q3 er 4,39 m lang, 1,83 m bred og 1,63 m høj, hvor der er gjort plads til et bagagerum på hele 460 liter, hvilket udvides til 1.365 liter, hvis man slår bagsæderne ned.
Den nye VW Tiguan og kommende Audi Q3 vil have meget tilfælles, da de er bygget på samme platform, hvor der vil være fire motorvarianter som alle er udstyret med firehjulstræk standard. – Audi fortæller dog også, at der vil komme en Q3 med forhjulstræk senere.
Motorerne man kan vælge imellem er:
- 2,0 TFSI med enten 170 hk eller 211 hk. – Den store klarer 0-100 km/t på 6,9 sek., og har en topfart på 230 km/t.
- 2,0 TDI med enten 140 hk eller 170 hk. – Den lille model kommer først senere i år, og vil kunne køre 19 km/l.
Audi vil også integrere deres ’’Audi drive select’’, som gør det muligt at skifte mellem fire forskellige køreprogrammer.
Audi Q3 bliver lanceret til juni i Tyskland, og vil kunne bestilles i løbet af sommeren i Danmark. Den billigste variant bliver den 170-hestes 2,0 TFSI, som vil koste omkring 700.000 kr.