1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi overvejer RS6 Allroad!
0

Audi overvejer RS6 Allroad!

Audi overvejer RS6 Allroad!
0
0

Iflg. tyske AutoBild kan vi forvente en Audi RS6 med mere frihøjde… Navnet vil blive Audi RS6 Allroad.

Dermed bliver det en sammensætning af den almindelige Audi RS6 og A6 Allroad. En noget underlig sammensætning, som med alt sandsynlighed også bliver djævlens dyr. Alligevel undrer det os ikke, hvis det skulle blive en realitet, for der bliver lavet alverdens underlige automobiler nu til dags.

Den nuværende Audi A6 er faceliftet, og det vil være den faceliftede model, som RS6 Allroad modellen vil bygge på. Dermed forventes den samme 4-liters TwinTurbo V8 motor fra den regulære RS6 at være under motorhjelmen. Det betyder 605 hestekræfter, 700 Newtonmeter og Quattro firehjulstræk.

RS6 Allroad kommer uden tvivl til at se hård ud, da den jo bliver både højere samt får en masse plastiskpaneler til at beskytte den, når man kommer pløjende gennem landskabet med sine 600 hypper.

Læs også:  Lamborghini vinder 'Manufacturer of the Year' ved det årlige TopGear.com Awards i London.

Audi har ikke meldt ud om det er korrekt eller ej, at vi kan forvente en RS6 Allroad, men efter Volkswagen-gruppens dieselproblemer tænker vi, at dette måske er et gammelt projekt, som nok bliver smidt i skraldespanden, da koncernen må argumentere lidt bedre for hver brugte øre – det er trods alt det niche-niche projekt.