1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi RS5 TDI koncept
0

Audi RS5 TDI koncept

Audi RS5 TDI koncept
0
0

Audis nyeste konceptbil, RS5 TDI, har en opgraderet V6 3.0 TDI Biturbo motor, der gør det til lidt af en kraftkarl. Glemte vi at sige den også har en elektrisk drevet kompressor?

Samlet set gør det dieselmotoren mere sportslig og effektiv, således man har enorme 385 hk og 750 Nm, hvilket bringer den optimerede A5’er fra 0-100 km/t på blot 4 sekunder…

“For 25 år siden sendte Audi den første TDI på markedet, og dermed blev en succeshistorie grundlagt” siger Prof. Dr. Ulrich Hackenberg, øverste chef for den tekniske udvikling. Som den nyeste innovation præsenterer vi nu den elektriske lader, som yderligere forbedrer accelerationen og trækkraften, men også effektiviteten. Denne teknologi viser mulighederne med 48-volts-ledningsnet, som vi p.t. er i gang med at udvikle til serieproduktion.”

De 750 Nm er til stede fra 1.250-2.000 omdr/min, og man møder begrænseren ved 5.500 omdr/min. Ved igangsætning sørger den ekstra elektriske kompressor for et enormt moment. Her erstattes turbinehjulet af en elmotor, som accelererer kompressorhjulet op på over 70.000 omdr./min. på få hundrededele af et sekund. Efterfølgende træder udstødningsturboladerne til med et relativt ladetryk på op til 2,4 bar. Ved hjælp af dette samspil kan Audi RS 5 TDI concept klare spurten fra 0 til 100 km/t på kun 4 sek. 200 km/t nås på under 16 sek., og tophastigheden ligger på 280 km/t. Og så er forbruget på over 18,9 km pr. liter diesel – hvis man altså kan finde ud af at køre snusfornuftigt i den.

Læs også:  Læs mere om opgraderet version af Polestar 2

Energien til drift af e-laderen kommer i høj grad via rekuperationen. Til overførsel af disse energimængder gør RS 5 TDI concept brug af et separat 48-volts-delledningsnet, som er koblet sammen med det konventionelle 12-volts-net via en DC/DC-omformer. Som energilager anvendes et kompakt litium-ion-batteri. Fordelen ved 48-volts-net består i, at de giver mulighed for overførsel af større energimængder.