1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi S1 i Danmark til maj
0

Audi S1 i Danmark til maj

Audi S1 i Danmark til maj
0
0

Den nye Audi S1 vil være på markedet i Danmark til maj og har netop fået offentlig debut på Geneve Motor Show denne uge.

Lanceringen af S1 og S1 Sportback betyder, at Audi har holdt deres løfte om at omdanne særudgaven A1 quattro til en produktionsbil.

Under hjelmen på S1 finder man en turboladet 2.0-liters firecylindret med 230 hestekræfter og 370Nm. Det er mere end den gamle A1 quattro, der blev bygget i begrænset oplag tilbage i 2012.

S1 kommer fra fabrikken med en 6-trins manuel gearkasse samt Haldex firehjulstræk med viskosekobling.

Et elektrisk spærrediferentiale er inkorporeret i ESP system, for at begrænse hjulspind og maksimere vejgrebet.

Audi siger at S1 klarer 0-100 km/t på 5.8 sekunder og S1 Sportback gør det på 5.9 sekunder. Topfarten for begge er begrænset til 250 km/t. Brændstoføkonomien er 14,2 km/l er S1 og lidt mindre i Sportback. CO2-udledningen lyder på 162g/km i tredørsudgaven.

Læs også:  Golf 8 Facelift: 50-års Jubilæet for den ikoniske model

Under huden af begge S1 modeller er en modificeret udgave af den regulære A1’s MacPherson foraffjedring med ændringer, i kombination med ændret elektro-mekanisk styretøj. Et nyt fire-link system erstatter den tortionsstang, der blev anvendt på mindre A1 modeller.

Standardudstyret i Danmark forventes at omfatte variabel dæmperstyring, 17-tommers fælge med 215/40 dæk og Audis Drive Select system, der tillader føreren at ændre gaspedalen, dæmpere og styretøj. Bremserne er 310mm og opgraderede over den regulære A1. På ekstraudstyrslisten finder man 18-tommers fælge med mere aggressivt 225/35 gummi og røde bremsekalibre.

Xenon forlygter, LED baglygter, bredere skærme og nye kofangere er en del af S1 pakken. Fire nye farver, inklusiv den gule der ses her er unikke for S1.

De danske priser forventes forhandlet på plads inden for et par uger.