1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Audi viser den nye RS5 Cabriolet – Video
0

Audi viser den nye RS5 Cabriolet – Video

Audi viser den nye RS5 Cabriolet – Video
0
0

Endnu en nyhed som vil blive vist for offentligheden ved Paris Motor Show er netop blevet offentliggjort, Audi RS5 Cabriolet!

Den åbne model af Audi RS5 Coupé har samme 4.2 liters FSI V8-motor med 450 heste v.8.250 omdr/min samt et maksimalt drejningsmoment på 430 Nm v.4.000-6.000 omdr/min..
Motoren er koblet til den syvtrins S-tronic dobbeltkoblingsgearkasse som sender kræfterne ud til alle fire hjul. RS5 Cabriolet er nemlig udstyret med quattro-firehjulstræk, hvor kræfterne under normale omstændigheder sendes 40 % til forhjulene og de resterende 60 % til baghjulene.
Hvis det bliver nødvendigt kan forhjulene trække 70 % og baghjulene 85 %.

0-100 på 4,9 sekunder

Audi RS5 Coupé klarer 0-100 km/t sprinten på 4,5 sekunder, men med den ekstra vægt tager det 0,4 sekunder yderligere for Cabriolet-modellen. Begge modeller har dog en elektronisk begrænset topfart på 250 km/t, men kan hæves til 280 km/t, og kan klare 9,2 km/l ved blandet kørsel.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Når der skal bremses sætter man pris på de indvendigt ventilerede og perforerede skiver, hvor de forreste måler 365 mm!

Læs vores kviktest af Audi A5 Cabriolet her.

I forhold til den almindelige A5 Cabriolet er karosseriet sænket 20 mm, lejerne er stivere og stabilisatorerne har en kraftigere udføring. Fra standard kommer RS5 med 19” fælge og 265/35 dæk.

Massere af udstyr

Audi RS5 Cabriolet har masser af standardudstyr, hvilket bl.a. inkluderer følgende:

– Parkeringshjælp plus
– S sportssæder
– Sædevarme til fører og forsædepassager
– Automatisk selefremføring
– En vindafviser
– Lyspakke
– Førerinformationssystem med pauseanbefaling
– 3-trins varmesystem til nakken
– Advanced key
– Fjernlysassistent
– Adaptive light
– 3-zoners komfortklimaanlæg
– Audi drive select
– Massere af sikkerhedsudstyr

Stofkalechen kan rulles automatisk på eller af på 17/15 sekunder, hvilket kan gøres op til 50 km/t..

Læs også:  Sådan reparerer du selv lakskader på din bil – trin for trin guide

Audi RS5 Cabriolet vil være at finde på det danske marked fra foråret 2013.