Hyundai er ikke kendt for at lave sportsvogne, men med Genesis Coupé har de tiltrukket opmærksomhed, da man kan få en 2.0T med 214 hk og baghjulstræk til 499.995 kr.
Genesis Coupé var i første omgang kun ment til det amerikanske marked, og der gik derfor også lidt tid før der gik rygter om at den skulle komme til det europæiske marked, hvorefter det tog fart.
Hyundai Genesis Coupé kan ikke noget ekstra, men den slår sine konkurrenter på prisen. En af de oplagte konkurrenterne er BMW 320i Coupé, men der er sikkert mange som vil være i mod at sammenligne en Hyundai og BMW, og derfor må man se lidt bort fra baghjulstrækket, hvis man skal finde andre. – Ser man bort fra baghjulstrækket, hvilket dog er svært, er en anden konkurrent Peugeot RCZ.
Føles Genesis Coupé som en billig sportsvogn?
Nej! Kvaliteten, motoren og designet hænger godt sammen, hvor man specielt må vende sig til at designet giver mange sultne blikke fra folk. – Måske er der dog lidt for meget plastisk i kabinen.
Under testen oplevede vi også at en mand åbnede sit vindue for at råbe: ’’Hold Kæft en fed bil!’’.
Hård undervogn
En Coupé skal selvfølgelig have en sportslig undervogn, men kan den blive for hård?
Der er delte meninger omkring den hårde undervogn, hvor at vi mener den kun er en fordel for bilen. Det er klart man får ondt i hovedet, hvis man kører rundt med tømmermænd, hvilket dog heller ikke er meningen.
Den kontante undervogn gør at man bliver hurtigt bliver legesyg, når man sætter sig ind i Genesis Coupé, også sætter man pris på den hårde undervogn og præcise styring.
Baghjulstrækket er lige efter opskriften
Går man efter den oprindelige opskrift for en sportsbil, så skal den have baghjulstræk og det har Genesis. Baghjulstræk vil langt de fleste legesyge sjæle sætte pris på, da det gør det til en ekstra sjov oplevelse at køre.
Konklusion:
Uanset hvad du mener om Hyundai, så er Genesis Coupé klart en af de bedste sportsvogne som man pt. kan få i Danmark til prisen. – Mere er der ikke at sige!
Hyundai Genesis Coupé 2.0T
Ydelse: 214 hk ved 6.000 omdr./min / 299 Nm ved 2.000 omdr./min.
Præstationer: Topfart er 222 km/t. 0-100 km/t på 8 sek
Oplyst forbrug: 10,5 km/l – 220 g/km
Mål i cm: Længden: 463 , Bredde: 187 , Højde: 139
Vejledende pris uden ekstraudstyr: 499.995 kr.