1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Nissan Juke 1.5 dCi DPF
0

Test: Nissan Juke 1.5 dCi DPF

Test: Nissan Juke 1.5 dCi DPF
0
0

Hvis der er en bil som der bliver meget omtalt for tiden pga. sit nyskabende design, så er det Nissan Juke, og vi har derfor valgt at teste denne spændende bil.
Nissan Juke er en anderledes bil i forhold til de andre Nissan biler, da den skiller sig meget ud designmæssigt. Det gør også at folk er meget uenige om det er pænt, grimt eller bare nyskabende. Én ting er i hvert fald sikkert, og det er at vi godt kunne finde et par ting som vi godt ville rette, men når det er sagt, så er det faktisk en nyskabende og rimelig pæn bil.

Mellemting af SUV og hatchback

Når man ser på Nissan Juke, så kan man godt blive lidt forvirret, for hvad er det egentlig for en bil man kører? Den er lidt hævet, sporty i designet også kører den omkring 20 km/l!

Der er ikke nogen direkte konkurrent til Nissan Juke, og det er også en bil som mange folk har forskellige meninger om, men det har skabt den meget omtale, og det vil faktisk være den type biler som alligevel får lidt succes.

Nissan Juke er køreglad

Allerede udefra kan man se den er anderledes end andre SUV’s, og det er heller ikke fordi det er en sportsvogn, men man har en god kontrol over bilen, også er den faktisk overraskende kvik, hvis man tænker over motorstørrelsen på 110 hk i en 1.5 dCi.

Udstyr og komfort for pengene

Når man først sætter sig ind i Nissan Juke, så bliver man overrasket over alt det udstyr som man har, og det gælder specielt omkring kørespecifikationerne, hvor man kan vælge imellem sport, eco og normal.

Pladsmangel til passagerer

Der er desværre ikke meget plads til folk bagi, og det gør at det bliver en hel del tæt, hvis man skal være 5 voksne mennesker i den. Personligt må jeg sige at det ikke var en fornøjelse at sidde med sine næsten 2 meter bagi.

Bagagerummet er også kun på 251 liter, hvilket betyder man som familie med 2 børn, måske vil mangle lidt plads på bilferien.

Konklusion

Køreglad bil til den der gerne vil have folk kigger efter en – ikke pga. motorstørrelser eller lign., men fordi du gerne vil se folks ansigtsudtryk når du køre forbi dem.

Pt. kan den også leases til omkring de 2.475 kr., hvilket vi finder meget rimeligt. Man får også fint med udstyr, og specielt Nissan Connect systemet med GPS, bluetooth og andet fungerede rigtig godt.

I uge 11 tester vi den større version – 1.6 DIG-T med 190 hk.

Nissan Juke 1.5 dCi DPF
Ydelse: 110 hk (240 NM / 4.000 omdrejninger)
Præstationer: 175 km/t. 0-100 på 11,2 sek.
Oplyst forbrug: 19,6 km/l
Mål i cm: Længde: 413, Bredde: 176, Højde 156
Vejledende pris: 306.990 kr.

tags: