Home Biltest Test: Nissan Qashqai +2 2.0 dCi DPF 4WD aut. Tekna
0

Test: Nissan Qashqai +2 2.0 dCi DPF 4WD aut. Tekna

Test: Nissan Qashqai +2 2.0 dCi DPF 4WD aut. Tekna
0
0

Biltest: Nissan Qashqai

Det er ikke en helt normal cross-over som Nissan her har leveret, men det er der i mod en mellemting af en SUV og en traditionel bil.

Qashqai har været en succeshistorie for Nissan, men pga. mange i segmentet manglede ekstra plads, så fik Nissan hurtigt udviklet en større version, som er denne +2 vi har testet.

Den hedder simpelthen +2 da man kan slå to ekstra sæder op i bagagerummet, men så har man igen et problem med plads til bagage, og det er nok kun børn som vil kunne klemme sig ned på de bagerste to sæder.

Brændstoføkonomisk trods 4WD og aut.

Selvom den testede Qashqai både var udstyret med firehjulstræk og automatgear, så kunne den køre hele 14,1 km/l, hvilket er et godt stykke over f. eks Hyundai ix35.

Pladsen i Qashqai +2 er selvfølgelig bedre end i den ca. 20 cm. kortere version, men det er lavet om til bagagerum, og for dem som er lidt højere end gennemsnittet kan man godt savne lidt plads på passagersæderne på anden række. Jeg kan dog ikke udtale mig om sæderne på tredje række, da jeg aldrig fik mig klemt ned. – Men plads nok var der ikke…

Læs også:  Test: Stor plugin-hybrid fra Mitsubishi er et godt tilbud

Højden er heller ikke specielt imponerende til passagererne, da jeg med mine næsten 2 meter ikke havde langt til loftet.

Motoren overrasker

En 2.0 liters motor med 150 hk lyder ikke af meget, men man skal ikke tage fejl når det er Nissan som har strikket den sammen.

Den er faktisk overraskende kvik, og selvom man kører 110 km/t på motorvejen kan man stadig trykke speederen helt ned til turboen, hvorefter den viser at der stadig er power at lege med.

Men selvfølgelig skal man huske på at dette ikke er en racerbil, men der i mod en ganske god flyder som kører meget flydende og med en rigtig fin undervogn.

En ganske udmærket pris

Selvfølgelig er denne model som vi har testet ikke den som Nissan sælger flest af, og det er helt forståeligt.

Læs også:  Test: Jeep Renegade – jowww, deeeet…

Hvornår har man brug for firhjulstræk i sådan en bil, som alligevel ikke er en rigtig cross-over? Ja, det sker i hvert fald næsten aldrig, og derfor kan man allerede skrabe 45.800 kr. af bilens pris, når man tager firehjulstræk og automatgear af.

Kan man leve med en 1.5 dCi motor som iflg. mine kilder også skulle være nok, så er prisen nede på 416.690 kr., hvilket er 85.700 kr. mindre end den testede version.

Til den pris har man stadig den største udstyrspakke med bl.a. navigation, læderindtræk, xenonforlygter, bakkamera, Bose anlæg og mange andre lækkerier.

Konklusion:

Nissan Qashqai 2.0 +2 dCi DPF 4WD aut. Tekna er en bil som man straks finder sig til rette i.

Den er nem samt behagelig at køre i og man bliver overrasket over, de mange forskellige ting som den er udstyret med til den gode pris.

Læs også:  TEST: Moden Micra med ny motor

Dog er den testede version nok ikke så relevant for mange i Danmark, da en 1.5 dCi motor samt uden 4WD & aut. Vil passe fint til de fleste, også er man nede i en helt anden prisklasse.

Nissan Qashqai +2 2.0 dCi DPF 4WD aut. Tekna

Ydelse: 150 hk (320 Nm) / 2.000 omdr./min

Præstationer: Topfart er 186 km/t. 0-100 på 11,6 sek

Oplyst forbrug: 14,1 km/l – 188 g/km

Mål i cm: Længde: 454 , Bredde 178 , Højde: 164

Vejledende pris: 502.390 kr.