Renault er et mærke som er i fremgang i Danmark. Deres biler overrasker også mere og mere, hvilket specielt gælder for denne testet Renault Clio Sport Tourer.
Renault Clio er en bil som mange vil kalde for en nem bil, da der ikke er mange ting som man skal finde ud af. Det er bestemt et stort plus, for det er træls at mange bilproducenter i dag, vil få det hele til at se så flot ud som muligt, men det ødelægger bare brugervenligheden, så det er svære at lære alle funktionerne bilen kan.
Motor i Clio Sport Tourer
For de fleste lyder en 1.2 motor ikke sjov, men hvis man tilføjer turbo også siger at den kører omkring 18,2 km/l, så begynder det med at være sjovt! Vi blev i hvert fald meget overrasket.
Ugen forinden havde vi testet Suzuki Swift som også er udstyret med en 1.2 liters benzinmotor, og det er utrolig hvor stor forskel der var. Clio har desværre langtfra det samme vejgreb, men man bliver overrasket over, hvor overlegen den lille 1.2 benzinmotor med 101 hestekræfter trækker i Clioen, hvor Swiften var mere sløv.
Den 1.2 liters 4-cylindret turbomotor går fra 0-100 km/t på 11,2 sekunder iflg. Renault (vi fandt dog ud af, at det godt kunne lade sig gøre hurtigere), også har den en topfart på 188 km/t.
Pladsen er trang
Sport Tourer modellen er for den familie, som har brug for en ekstra stor udgave af Clio, hvilket også betyder der er et fint bagagerum på hele 439 liter(kan laves om til 1.277 liter), men med bilens længde på 4,2 meter, så er det for dårligt med pladsen på bagsædet, som der var meget trang.
Minusser ved Clio Sport Tourer
Nu skal det hele selvfølgelig heller ikke lyde for sukkersødt, for der var minusser.
Bilens affjedring var lidt for hård, hvilket er underligt da den plejer at være blød i franske biler.
Udsynet til bagruden var ganske fint, men selen til midterpersonen hang ned fra loftet, så den kunne man ikke undgå at se, hvilket også var et irriterende moment.
Konklusion
Clio er en meget velkørende bil til en pris på under 180.000 kr., også får man faktisk også en motor som der er liv i. Pladsen til passagerene på bagsædet er måske ikke så godt fordelt.
Clio Sport Tourer får dog 4 store stjerner ud af 5 for at have overrasket os så positivt.
Renault Clio Sport Tourer TCe 100
Ydelse: 101 hk (152 NM / 5.500 omdrejninger)
Præstationer: 188 km/t. 0-100 på 11,2 sek.
Oplyst forbrug: 18,2 km/l
Mål i cm: Længde: 422, Bredde: 171, Højde 150
Vejledende pris: 176.900 kr.