1. Home
  2. Biltest
  3. Test: SEAT Ibiza ST 1.2 TDI Ecomotive
0

Test: SEAT Ibiza ST 1.2 TDI Ecomotive

Test: SEAT Ibiza ST 1.2 TDI Ecomotive
0
0

Læs testen af Seat Ibiza ST online her

I dagens Danmark går alle op i kilometer på literen samt CO2 emissionen, og her udmærker SEAT Ibiza ST 1.2 TDI sig som en af de bedste i segmentet.

Der er ikke mange biler som kan måle sig med Ibiza 1.2 TDI Ecomotive, da den kører helt op til 29,4 km/l og har en CO2 emission på 89 g/km!

I fremtiden vil det være normalt med det lave brændstofforbrug, og en bil med høj ydelse, men ydelsen må man give afkald på her.

Det er ingen hemmelighed at med 75 hk, så tager det sin tid at accelerer, hvilket også gør at man til tider kan savne lidt ekstra hestekræfter.
Som almindelig bybil eller pendlerbil fungerer motoren dog suverænt, og med en årlig ejerafgift på 740 kr. er den bestemt også til at finansiere.

Motorstøjen er SEAT sluppet rigtig godt fra, og den eksistere næsten ikke ved 110 km/t i femte gear, og den er derfor en af de mest støjsvage biler, som vi indtil videre har testet.

Moderne SEAT Ibiza ST design

Designet overrasker mange positivt, og passer godt ind under de andre nuværende Seat modeller, som også alle er sporty designet.

Undervognen passer til det sportslige design, da den er godt afbalanceret, hvilket er med til at sikre en præcis styring.

SEAT Ibiza ST er en bil man sætter sig ned i, og det gør at man får bedre følelse med bilen, dog uden det bliver for ubehageligt på længere ture.

Lille rummelig Stationcar

Ibiza ST opfylder de basis stationcaregenskaber til fulde i modellens klasse. Det inkluderer blandt andet et bagagerum som rummer hele 1.164 liter, hvis man slår bagsæderne ned. – Bagagerummet er ellers 430 liter.

Konklusion:

Ibiza ST er en perfekt stationcar til den lille eller yngre familie, hvor der er brug for de basis stationcar behov. Den 1.2 TDI motor med 75 hk er langt fra spændende, men du kan føle dig som et godt eksempel med de 29,4 km/l på samvittigheden.

SEAT Ibiza Stationcar 1.2 TDI Ecomotive

Ydelse: 75 hk ved 4.000 omdr./min / 180 Nm ved 1.500-3.450 omdr./min.

Præstationer: Topfart er 173 km/t. 0-100 km/t på 14,6 sek

Oplyst forbrug: 29,4 km/l – 89 g/km

Mål i cm: Længden: 422 , Bredde: 169 , Højde: 144

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 177.600 kr.