1. Home
  2. Biltest
  3. Test: Suzuki Alto 1.0 GL
0

Test: Suzuki Alto 1.0 GL

Test: Suzuki Alto 1.0 GL
0
0

Suzuki Alto er i skrivende stund Danmarks billigste bil foran Hyundai i10 og Chevrolet Spark. Alto er Suzukis mindste model og med en længde på 3,5 m, så kan den klemmes ind på de fleste parkeringspladser.

Ikke meget plads i Alto

De færreste familier vil kunne pakke en Suzuki Alto, så man havde alt til ferien. Bagagerummet har dårlig nok plads til 3 indkøbsposer, og med to små rejsetasker var det fyldt helt op.

Benpladsen til bagsædepassagererne kniber, og det vil næppe gå med voksne, men med små børn er pladsen tilstrækkelig.

Det skal dog siges at Alto opleves som en lys bil, hvilket dog også skyldes instrumentbordet og indtrækkets farver.

Da vi testede Suzuki Splash fandt vi ud af, at der var problemer med pladsen til chaufføren, hvis man måler +195 cm, men det problem var ikke gældende i Alto. – Det skal dog siges at man hørte bekendte nævne noget om ’’Store mænd i små biler’’, men det må man tage med sig.

3-cylindret benzinmotor

Alto er udstyret med en 3-cylindret 1-liters benzinmotor som yder 68 hk, og kører 22,7 km/l hvilket får den over i den mere økonomiske afdeling af benzin-biler. Motoren er dog ikke specielt underholdende, og kræver en del tilvænning, hvis den ikke skal larme enormt.

Suzuki Alto køreegenskaber

Alto er langtfra spændende at køre, og med billige dæk monteret har den svært ved at stå fast i vådt vejr. Men igen er Suzuki Alto en fornuftig bil, hvis man har brug for en lille, billig og økonomisk bybil.

Konklusion:

Suzuki Alto er pt. Danmarks billigste bil, og der er sket meget siden sidste model, hvor den nu både er blevet mere økonomisk, sikker og knap så kedelig.

Man kan godt holde lidt længere ture ud, men den egner sig næppe til en bilferie.

Selvom det er Danmarks billigste bil, så bør man også prøve Hyundai i10, Renault Twingo og Chevrolet Spark før man beslutter sig.

Suzuki Alto 1.0 GL Aircon

Ydelse: 68 hk ved 6.000 omdr./min / 90 Nm ved 3.400 omdr./min. – 3 cylindret

Præstationer: Topfart er 155 km/t. 0-100 km/t på 14 sek

Oplyst forbrug: 22,7 km/l – 103 g/km

Mål i cm: Længden: 350 , Bredde: 160 , Højde: 147

Vejledende pris uden ekstraudstyr: 108.990 kr.

tags: