Snakken går på de engelske bilforaer, omkring en bekymrende tendens, hvor BMW’er bliver stjålet med elektroniske nøgler.
Debatten har nu fået nyt brændsel, efter et medlem lagde en video op af sit overvågningskamera, der fangede biltyve i at stjæle hans BMW 1M Coupé på under tre minutter.
Bilen, der er omkring kr. 400.000 værd i England, blev stjålet fra indkørslen da tyvene smadrede en lille del af ruden i bilen, uden at aktivere alarmen, og efterfølgende brugte et diagnosticeringsværktøj til at omprogrammere nøglen.
En hurtig søgning på internettet viser dog, at det ikke kun er BMW som er sårbare over for omprogrammeringen. Værtøjer magen til det der blev brugt på BMW’en, findes også til Opel, Renault, Mercedes, Volkswagen, Toyota og benzinudgaverne af Porsche Cayenne.
En plage
I England arbejder ’The Society of Motor Manufacturers and Traders’ (SMMT) nu for at stramme kravene for at få adgang til disse værktøjer, efter at de er blevet gjort bekendt med problemet. De oplyser også at bilindustrien arbejder på det tekniske aspekt af problemet.
Grunden til at denne tyve tyveri i øjeblikket er så udbredt, og ikke kun begrænset til BMW’er, er at konkurrencerets-reglerne dikteret af EU, siger at værktøjet skal være tilgængeligt til uautoriserede værksteder. Hvilket vil sige, at bilfabrikanter ikke kan begrænse adgangen til bilens systemer.
Det betyder desværre også at bilfabrikanterne må sidde på hænderne, og BMW kan kun oplyse at de er bekendt med at kriminelle bander målrette går efter prestigebiler fra en lang række mærker.