1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Biludstillingen i Geneve
0

Biludstillingen i Geneve

Biludstillingen i Geneve
0
0
Copyright: salon-auto.ch/en

Det er næppe forbigået nogen at der i fortløbende uge har været biludstilling i Geneve. Der har været skrevet meget om udstillingen på nettet, i aviser og dagblade, men det er ikke rigtig lykkedes for nogen, i hvert fald af de danske, at få lavet et samlet overblik.

Derfor var jeg på jagt efter en ordentlig gennemgang af Geneve 2010, og som sædvanlig var det autoblog.com der stjal min opmærksomhed. Deres niveau er bare meget højere end noget vi har set andre steder.

Autoblog.com har valgt at præsentere alle deres 73 omtalte biler på en side med et repræsentativt billede af hver bil man så kan klikke ind på… Og det er smart, nemt og overskueligt!

Hver bil er blevet gennem fotograferet og lagt ud i billeder med høj opløsning, så der er ingen undskyldning for ikke lige at snuppe sig et nyt skrivebords billede!

Læs også:  Vision 357 Speedster: Endnu et retro-koncept fra Porsche

Oversigten findes her

Af spændende nyheder skal Porsche 918 Spyder, Porsche 911 GT3 Hybrid og Ferrari 599 HY-KERS nævnes i hybridkategorien. Specielt Porsches påståede 33,3 km/l med 918 Spyder er imponerende!

Som Lotus-mand er jeg nødt til også at nævne faceliftet af Lotus Elise. Personligt var det en skuffelse i og med at den karakteristiske forlygte kombination er blevet droppet til ære for et mere moderat og kedeligt(?) design. Nu ligner Elise’en mere “storebror” Evora, men der synes også at være noget Porsche Carrera GT/ Koenigsegg Agera over den, rent forlygtemæssigt. Nu er det jo ikke de værste biler at ligne, men Elisen’s ellers så karakteristiske kendetegn er smidt væk til ære for noget look-a-like…Synd og skam.

[/caption]I superbils-afdelingen blev der blev præsenteret en ny udgave af Gumpert Apollo S – nu med 750 hk i stedet for 700! Udseendet er der ikke sket så meget ved, selvsagt ligner den stadig lidt en Bugatti Veyron (eller er det omvendt..?)

Læs også:  Juli bød på vækst i bilsalget

Nu vi er ved Bugatti, så havde den franske bilfabrikant valgt at tage en ny farvekombination af den åbne Veyron med; Bugatti Grand Sport. Den fås nu i en fantastisk kombination af carbon fiber og poleret aluminium.

(c) autoblog.com
(c) autoblog.comDet var så min personlige top 3..4..5 eller hvor mange det nu blev til. Som sagt er der masser af nyheder på linket, og det er virkelig et surf værd.