1. Home
  2. Bilnyheder
  3. BMW pønser på køb af De Tomaso
0

BMW pønser på køb af De Tomaso

BMW pønser på køb af De Tomaso
0
0

BMW er en af navnene der er oppe og vende som mulig køber til De Tomaso brandet, ifølge den italienske regering. En italiensk fagforening siger, at der også er forhandlinger med italienske købere.Det er endnu uklart, hvorfor BMW måtte ønske at købe De Tomaso, men Audis ejerskab af Lamborghini og mærkets status i USA kunne være en drivkraft for Munchens slipsedrenge.

Tidligere på året forsøgte man at genoplive fabrikanten ved at bygge en 5 meter lang, V6-motoriseret luksus SUV, der skulle baseres på en aluminiums platform.
Den var planlagt til at blive produceret i en gammel Pininfarina fabrik, men planerne gik i vasken.

Genoplivning en fiasko

De Tomaso blev stiftet i Modena i 1959 af Alejandro de Tomaso og byggede deres første bil, den lille Vallelunga med Ford motor før Mangusta og Pantera, der også begge fik Ford V8 kræfter.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Pantera blev bygget i svindende tal i over 20 år. Italienerne byggede også to luksusbiler, Deauville og Longchamp. Mellem 1976 og 1993 ejede De Tomaso Maserati, efter en handel med Citroën.

Forsøget på at genoplive brandet i 1990’erne var en fiasko.
Den nye Guara centermotoriserede roadster og coupé blev bygget i begrænsede tal og Bigua, en coupé stylet af Gandini blev til Qvale Mangusta, før den blev solgt til MG Rover i 2001 og efterfølgende omdannet til MG XPower SV.

 

tags: