1. Home
  2. Bilnyheder
  3. BMW Driving Experience 2012 på Sjællandsringen
0

BMW Driving Experience 2012 på Sjællandsringen

BMW Driving Experience 2012 på Sjællandsringen
0
0

Sidste fredag(d.31/8-12) var vi til BMW Driving Experience på Sjællandsringen, hvor der var rig mulighed for at prøve modelprogrammet fra den bayerske bilproducent.

På menukortet over biler man kunne køre stod bl.a. 335i, M3 Coupé, M5, 640d Coupé, 640d Gran Coupé, 650i Cabriolet, X5 M og X6 M.
Derudover var der også MINI-modellerne, hvor den 211 hestes John Cooper Works Roadster specielt skilte sig ud fra de andre MINI’er som bl.a. bestod af MINI Coupé og Countryman.

Totalt set var der samlet 15.000 hestekræfter på Sjællandsringen!

Kørefærdighederne blev støvet af

Vi startede kl. 08:00 hvor der var mulighed for morgenkaffe og et rundstykke under en kort præsentation. Herefter blev vi delt op i fire hold, og det gik hurtigt ud på banen, hvor de mange biler holdt klar.

Hold A med undertegnet startede bag rattet i bilmodeller såsom M3, M5, X5 M, X6 M og 650i Cabriolet! Personligt hoppede jeg straks ind i den nye M5, hvor man finder en turboladet ottecylindret 4,4 liters motor som yder 560 heste og 680 Nm allerede fra 1.500 omdr/min! Accelerationstiden fra 0-100 km/t er klaret på sølle 4,3 sekunder, og det lovede derfor godt for første øvelse.
Under første øvelse var noget af langsiden på Sjællandsringen delt op i tre baner med kegler, hvor man skulle skifte til den bane som køreinstruktøren gav tegn til på en lystavle hurtigst muligt.
Denne øvelse handlede om reaktionstid, overblik og selvfølgelig mærke bilens vejgreb når man hurtigt skulle skifte bane og konstant have kontrollen.

Læs også:  Vision 357 Speedster: Endnu et retro-koncept fra Porsche

Næste øvelse på langsiden bestod af, at to biler kørte af sted i hvert sit spor, hvor den ene chauffør satte farten og bestemte hvornår bremsen skulle trampes i bund. Her skal det siges, at der ikke havde været mange biler tilbage, hvis denne øvelse var lavet i samme spor.
Her havde jeg i mellemtiden skiftet til den nu efterhånden lidt ældre M3, som har en ottecylindret 4.0 liters motor med 420 heste samt 400Nm, hvilket betyder 0-100 km/t er klaret på 4,8 sekunder!

Bremse i sving

Bedrøvet måtte jeg forlade M-modellerne og drage over mod de forskellige MINI-modeller. Her skulle man presse bremsen i bund både før og efter man var kørt ind i et sving med forskellige hastigheder. Her kunne man hurtigt se vigtigheden af, at der skal nødbremses inden man kommer ind i svinget, hvis man ikke vil havne i det andet spor, eller værre.

Læs også:  Volkswagen California CONCEPT: Et glimt af fremtidens Ikoniske autocamper

Herefter gik turen over til et felt af bl.a. 3-serie og 5-serie, hvor man skulle nødbremse ved forskellige hastigheder. Da alle havde prøvet de respektive modeller blev øvelsen gjort en smule sværere, da der nu både skulle bremses for fuld knald og undviges samtidig! Denne øvelse satte mange af chaufførerne på prøve i starten, da der blev skruet op til 105-110 km/t, men man lærte hurtig BMW’en at kende, hvorefter øvelsen blev klaret forholdsvist let.

Masterkørsel med tidligere PET kørselsinstruktør

Efter frokosten var det ud på banen igen, hvor der var samlet en række med 320d. Jeg satte mig bag rattet i en touring, også var det hurtigt ud på banen bag den tidligere PET(Politiets Efterretningstjeneste) kørselsinstruktør.

Masterkørsel foregik gennem to runder og tempoet blev konstant intensiveret, og det gjaldt derfor om at holde koncentrationen og gør præcis som instruktøren lige foran.

Inden sidste øvelse var det muligt at få en tur som passager med Casper Elgaard bag rattet i M5 samt tidligere Le Mans vinder John Nielsen som chauffør i M6 Cabriolet. Intet mindre end en hylende underholdende oplevelse, hvor smilet på læben fra oplevelsen ikke ligefrem forsvinder med det samme!

Læs også:  CUPRA Tavascan: "Vi skubbede til grænserne uden at tænke på, hvad folk ville sige"

Tidtagning og konklusion

Dagen sluttede af i den mindre potente 116d med tidtagning på en lille forhindringsbane. Banen startede på en lille bakketop, hvor det gik ned af en glatbane, mens man skulle køre gennem to ”porte” på både venstre også højre side. Herefter gik det rundt i et skarpt sving, igennem en snæver chikane og slutteligt skulle der laves en parallelparkering.

Igennem dagen fik jeg mulighed for at teste det meste af BMW samt MINI-udvalget, men én bil som skilte sig ud fra de andre var M3 Coupé! Den er begrebet af en vildbasse man aldrig vil blive træt af at køre, også er den mere “old school” end de andre nye M-modeller.

Kort sagt: En ekstremt underholdende samt lærerig dag som er alle 3.750 kr. værd eventet koster at deltage i.