1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Brabus præsenterer 850 hestes Mercedes GLE
0

Brabus præsenterer 850 hestes Mercedes GLE

Brabus præsenterer 850 hestes Mercedes GLE
0
0

Hos Brabus må de i allerhøjeste grad have haft nogle travle måneder, for de har vist den ene ekstreme tunede Mercedes efter den anden. Denne 850 hestes Mercedes GLE er en af de mere vilde.

De seneste par uger har vi bl.a. kunne fortælle om en tuningspakke til C63 AMG S og AMG GT S – læs mere om Brabus tuningerne her.

Specifikationerne er som altid når Brabus har haft fingrene i det ganske imponerende. Trods kampvægten på Brabus-udgaven af GLE 63 AMG lyder på 2.350 kilo, så er topfarten ekstreme 320 km/t – og den stopper blot der, fordi den er blevet elektronisk begrænset!

Næsten dobbelt op på moment

Motoren på 5,5 liter har fået en højere slagvolumen. Slagvolumen lyder nu på 5,9 liter, og ved hjælp af et par nye og større turboladere, har Brabus kunne øge ydelsen markant. En almindelig GLE 63 AMG yder 557 hk og 700 Nm, mens AMG S-modellen har 585 hk og 760 Nm. Momentet i den tunede GLE 63 AMG er dog på fuldstændig ekstreme 1.450 Nm mellem 2.500-4.500 omdr/min!!! Dette er næsten en fordobling af momentet!

Accelerationstiden lyder nu på blot 3,8 sekunder, hvilket også sætter den almindelige model til vægs, der skal bruge 4,3 sekunder – S-modellen er 0,1 sekund hurtigere.

Læs også:  Ny version af Mercedes-AMG GT: til både vej og bane

Er den så brændstoføkonomisk? Overhovedet ikke, hvis man altså sammenligner med alle de nye hybridmodeller, der har nok så mange hestekræfter. Vi synes dog et blandet brændstofforbrug på 8,4 km/l ved blandet kørsel er ganske acceptabelt.

Det ydre lever op til motorens ondskab

Eksteriørmæssigt lever Brabus 850 Biturbo 4×4 GLE monsteret op til motorens vilde præstationer. Det opsigtsvækkende design er dog ikke kun lavet for blær, da Brabus oplyser det ligeledes gør den mere aerodynamisk. For at reducere vægten og holde vægten nede på de ny-påsatte komponenter, har Brabus bl.a. brugt carbon flere steder.

Fælgene starter ved 21” og går op til 23”, men vi tør ikke gætte på, hvad sådan nogle vil koste.

Brabus giver en garanti på tre år eller 100.000 km på alle tunede dele.

Læs også:  BMW M4 CS: Den nye definition af kraft og letvægt