1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Bundpris på ny funky Renault
0

Bundpris på ny funky Renault

Bundpris på ny funky Renault
0
0

Vi testede den nye Renault Captur tilbage i maj, hvor vi allerede var imponeret over den funky franskmand.

Den nye Captur er alt hvad Renault gerne vil udstråle, da de er blevet langt mere modige med deres designs i håbet om, at folk nu også vil anse dem som livsstilsbiler. Der er dog massere af muligheder for at skille sig ud, da der er 200 forskellige eksteriørversioner samt 100 kombinationsmuligheder indvendigt.
Hvis man vil gøre gavn af dette, skal man dog købe den højeste udstyrsvariant, Dynamic, også bliver prisen pludselig mere pebret.

Læs vores første indtryk af Renault Captur her.

Priserne og motorer

Renault Captur er nemlig yderst stærkt prissat fra standard, da man ikke finder andre SUV’er i segmentet til samme pris. Prisen starter ved 164.900 kr. for en 90 hestes trecylindret 0,9 liters benzinmotor med turbo – læs vores anmeldelse af motoren her.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Standardudstyret inkluderer 16” alufælge, aircondition, læderrat og håndfrit nøglekort. Ovenover dette finder man Expression, mens Dynamic byder på hele designpakken af lækkerier, 17” alufælge, automatisk klimaanlæg, tofarvet karosseri, aftagelige sædeindtryk og mediesystemet Medie Nav.

Er de 90 hestes ikke nok tilbydes en 120 hestes turbo, hvor man samtidig bliver udstyret med Renaults nye dobbeltkoblingsgearkasse, EDC. Denne motor er også placeret i den nye Clio GT.

Motorudvalget byder kun på én dieselmotor, men den kan derimod køre imponerende 27,8 km/l og har 90 heste. Prisen med Expression-udstyr er 196.900 kr..

Den eneste reelle konkurrent er Peugeot 2008, men med en introduktionspris på 10.000 kr. yderligere får den det svært.

Husk at læse vores fulde test af Captur her.