1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Cadillac tager kampen op mod BMW 3-serie
0

Cadillac tager kampen op mod BMW 3-serie

Cadillac tager kampen op mod BMW 3-serie
0
0

Cadillac har ved Detroit Motor Show præsenteret bilen, de mener kan vippe BMW 3-serie af tronen. Den er udviklet på en spritny platform, naturligvis med baghjulstræk.

Cadillac har tidligere ikke haft megen succes med deres biler i Europa, hvor mærker som BMW, Audi og Mercedes-Benz dominerer prestigeklassen. Det håber de dog at kunne ændre på med deres nye ATS, der ligner et seriøst bud på en konkurrent til BMW 3-serie.

Forhåbentligt kan den slette minderne om den mindre heldige BLS, der var baseret på den allerede aldrende Saab 9-3.

Til ATS, har Cadillac udviklet en spritny baghjulstrukken platform, der også vil kunne tilbydes med 4-hjulstræk. Lovende er det, at bilen vil få uafhængig multilink affjedring bagtil, mens der foran vil være MacPherson hjulophæng.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Motorudvalget består af en 200 heste 4-cylindret enhed, på 2.5-liter. Dette suppleres med en turboladet 2-liters motor med 270 hk og en 3.6-liters V6 på 318 hk. Alle motorerne vil få direkte indsprøjtning samt variabel ventilstyring, koblet til en 6-trins manuel eller 6-trins automatgearkasse.

Usikkerhed om Europa

Cadillac har endnu ikke bekræftet, hvorvidt bilen kommer til Europa eller ej, men det lydes at den er foreberedt på højrestyring, hvilket ville indikere at den om ikke andet kan sælges på det britiske marked. Der er også en serie dieselmotorer under udvikling og man kan næppe forestille sig at bilen vil introduceres i Europa før dieseludgaverne er færdigudviklede.

tags: