Home Bilnyheder Celebration Skoda kampagnebiler med ekstra udstyr
0

Celebration Skoda kampagnebiler med ekstra udstyr

Celebration Skoda kampagnebiler med ekstra udstyr
0
0

D.16-17 april mellem kl.11-15 holder Skoda housewarming og viser to nye Celebration kampagnemodeller med masser af udstyr.

Foruden de to Celebration kampagnemodeller har Skoda også en Citigo Dynamic med fem døre, hvor udstyrsniveauet er baseret på Ambiton, hvor man bl.a. har aircondition. Dynamics omfatter herudover også infotainmentsystemet Move&Fun med seks højtalere, et tre-eget sportslædderat, læder på gearknop og håndbremsegreb, smart sportsligt interiør, el-justerbare sidespejle med varme, forsæder med varme og tågeforlygter. Motoren er den mindste 60 hestes 1.0 MPI og prisen lyder på 110.000 kr.

Fabia og Octavia Celebration

Kampagnemodellen Fabia Celebration er også baseret på Ambition udstyrsniveauet. Det inkluderer bl.a. frontassistent, træthedsovervågning, læder på rat, gearknop og håndbremsegreb, fartpilot med hastighedsbegrænser samt en Swing radio med 5’’ farve touch skærm, Bluetooth og håndfri tale i mobiltelefon. Swing radioen kan styres fra det multifunktionsrat, som Fabia Celebration er udstyret med, ligesom kampagnemodellen har klimaanlæg, 16’’ alufælge, parkeringssensor bag og armlæn mellem forsæderne.

Læs også:  Range Rover fornyer deres mindste

Motoren er en 1.0 MPI og prisen for Fabia Celebration er 149.995 kr., hvilket betyder man sparer cirka 25.000 kr. på udstyret. Stationcarmodellen med samme motor koster 169.000 kr. Vil man have lidt mere motor, kan man vælge den 1.2 TSI med både 90 og 110 hk med eller uden DSG.

Modellen større, Octavia Celebration, er ligesom de to andre baseret på Ambition udstyrsniveauet, hvor man får Amundsen infotainment inklusive et SD-kort til navigation, i alt otte højttalere, håndfri mobiltelefoni via Bluetooth og et multifunktionsrat til at styre det hele. Derudover har Octavia Ambition Celebration el-indfældbare sidespejle med lys i undersiden og praktiske fastgørelseselementer i Octavias store bagagerum.

Den andet tilbud er en Octavia Style med Celebration udstyr. Det omfatter ligeledes et Amundsen infotainmentsystem med SD-kort til navigation, multifunktionsrat og el-indfældbare sidespejle med lys. Men derover omfatter Celebration udstyret Bi-Xenon-forlygter med LED-kørelys og tågeforlygter med sorte indlæg.

Læs også:  Volvo viser lækker elbil til familiebrug

Skoda Octavia Ambition Celebration koster fra 243.995 kr. med en 1.2 TSI motor der yder 110 hk. Besparelsen er 16.700 kr.
Vælger man Style Celebration er besparelsen dog højere, da modellen ”blot” koster 274.995 kr. med samme motor, og det betyder rabatten er 17.900 kr. Vil man have en stationcarmodel er merprisen 15.000 kr.

Fra uge 21 i 2016 vil den 1.2 TSI motor med 110 hk blive erstattet af den nye 1.0 TSI med 116 hk, som også vil kunne bestilles med Celebration udstyr. Savner man kræfter kan Octavia med Celebration udstyr også både bestilles til den 1.4 TSI med 150 hk, den 1.8 TSI med 180 hk og både den 1.6 TDI og 2.0 TDI med hhv. 110 hk og 150 hk.