Hovedværten for det nye Top Gear, Chris Evans, har valgt at træde tilbage efter blot én sæson. Rygtet siger at der har været lidt for store spændinger mellem Chris Evans og Matt LeBlanc.
Desuden har det engelske politi bekræftet, at de efterforsker et seksuelt overgreb, hvor netop Chris Evans er den potentielle gerningsmand. Hvis anklagemyndigheden vælger at tage sagen videre, vil Chris Evans blive anklaget for sexovergreb, som fandt sted i London i 1990’erne mod en kvindelig kollega.
Chris Evans kom med udmeldingen på sin Twitter-profil, hvor han bl.a. fortæller, at han gav sig alt hvad han kunne i showet, men at det desværre ikke var nok. Slutteligt ønsker han det resterende af Top Gear holdet held og lykke fremadrettet.
Stepping down from Top Gear. Gave it my best shot but sometimes that’s not enough. The team are beyond brilliant, I wish them all the best.
— Chris Evans (@achrisevans) 4. juli 2016
I den officielle udmelding fra Top Gear er Chris Evans citeret for flg. udtalelse:
“I have never worked with a more committed and driven team than the team I have worked with over the last 12 months. I feel like my standing aside is the single best thing I can now do to help the cause.”
“I remain a huge fan of the show, always have been, always will be. I will continue to focus on my radio show and the allied events that it encompasses.”
Det vides endnu ikke hvem, som skal overtage pladsen efter Chris Evans. Måske Matt LeBlanc vil overtage førertrøjen?