1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Citroën går ind i WTCC fra 2014
0

Citroën går ind i WTCC fra 2014

Citroën går ind i WTCC fra 2014
0
0

Citroën har igennem en større årrække domineret rallyverdenen sammen med franske Sèbastian Loeb. Nu skifter de sammen til WTCC. 

På biludstillingen sidste år meddelte Citroën, at de ville undersøge mulighederne for at deltage i FIA’s standardvognsræs ‘World Touring Car Championship.’

Nu har det traditionsrige franske bilmærke så besluttet at gå ind i WTCC fra 2014.

Som mange nok ved er Citroën ikke ligefrem en ukendt faktor inden for international racing.

Mærket vandt fra 1993-1997 fem titler i Rally Raid, mens de har høstet otte konstruktørtitler i World Rally Championship mellem 2003-2012.

Trods den store succes er det første gang, at Citroën går ind i et stort internationalt mesterskab på bane som WTCC.

Springet fra rally til baneræs vidner om, at Citroën tillægger motorsporten stor værdi, og de erfaringer de får omkring teknologi og udvikling vægtes højt.

”WTCC rummer mange af de elementer, som er væsentlige for Citroën: stor mediedækning, et reglement med et forholdsvist økonomisk budget og en løbskalender, som dækker rigtig mange lande i verden. Vores deltagelse i WTCC giver mulighed for yderligere at markedsføre vores slogan ”Créative Technologie” og samtidig støtte op om udviklingen af vores salg på meget væsentlige vækstmarkeder som Kina, Ruland og Sydamerika. Samtidig vil vi gerne takke Total, som er vores mangeårige samarbejdspartner og som også vil være det i WTCC,” har ifølge generaldirektør for Citroën, Frédéric Banzet, været hovedårsagerne til, at man netop har valgt at satse på WTCC.

Citroëns indtog på de asfalterede racerbaner falder sammen med en ny generation af mere spektakulære racerbiler i feltet.

”En ny start i en ny disciplin er en fantastisk udfordring for vores team”, siger Yves Matton, direktør for Citroën Racing. ”Vi kan trække på en stor del af vores viden og kunnen fra WRC, ikke mindst 1.6 turbo motoren med direkte indsprøjtning fra DS3 WRC. Vi er allerede i gang, og forberedelserne til 2014-sæsonen accelererer i de kommende uger. Vi er fortsat engageret i rally og vil selvfølgelig gøre vores  for at få det bedst mulige resultat i 2013. Takket være vores nære samarbejde med Abu Dhabi, vil vi fortsat være med i WRC med et nyt set-up og nye mål”.

Fra 2014 deltager Citroën så i alle WTCC løb på kalenderen, og navnet på den første kører er allerede kendt.

Læs også:  Juli bød på vækst i bilsalget

Det er ikke hr-hvem-som-helst, der bliver kastet ud på alverdens racerbaner.

Navnet er nemlig Sèbastian Loeb, der har vundet i alt ni VM-titler i Rally mellem 2004-2012, først i Xsara, siden i C€ og DS3 WRC.

Loeb glæder sig utrolig meget til den nye store udfordring sammen med yndlingsteamet, Citroën:

”Jeg er meget meget glad for at projektet nu er faldet på plads. Vi drømmer lidt om, at vi kan skrive et nyt kapitel i vores fælles historie. Jeg er utålmodig efter at komme i gang med at køre og teste bilen. 2013 er en slags overgang for mig, hvor jeg prøver mange forskellige discipliner, og hvor jeg prøver at forbedre min kørsel på bane. Jeg forventer ikke at vinde straks med det samme, men mit klare mål er at gøre det en dag”.