Citroën har netop løftet sløret for sin seneste kreation i Paris ved navn DS 5LS. Det er en luksus-sedan, som skal fremstilles i Kina og sælges på det kinesiske marked.
Franske Citroën arbejder ligesom mange bilmærker på, at kunne få en stærk position i det kinesiske marked.
DS 5LS fronten er direkte inspireret af konceptbilerne Numéro 9 og Wild Rubis. Fronten er dog en vi vil se på flere DS-modeller, da dette er den nye DS-front. Fronten kaldes for ”DS-Wings”, og er karakteristisk ved de to vinger i krom som glider over i forlygterne og giver bilen en moderne og dynamisk front, som fremhæves yderligere af de boomerang-formede lygter til kørelys.
Den nye luksus-sedan måler 4,7m I længden, 1,84m I bredden og 1,5m i højden.
Citroën fortæller kabinen også er raffineret og elegant med ædle materialer såsom aluminium, træ og læder I fineste forarbejdning.
Motorudvalget vil være en THP160 og THP200 med direkte sekventiel indsprøjtning og Twin Scroll turbo. Gearkassen er en sekstrins automat, men der er endnu ingen informationer om brændstofforbrug eller accelerationstider.
I Kina er DS et selvstændigt mærke med cirka 50 forhandlere. I løbet af 2014 vil der blive introduceret endnu en model til udvalget, nemlig en SUV.