1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Danmarkspremiere på den nye SEAT Ibiza
0

Danmarkspremiere på den nye SEAT Ibiza

Danmarkspremiere på den nye SEAT Ibiza
0
0

Den nye Ibiza har premiere hos de danske SEAT forhandlere i weekenden den 14.-15. april og kan fås for blot kr. 124.900 kr.

Den faceliftede SEAT Ibiza står inden længe klar hos forhandlerne. Karroserityperne er fortsat uændrede, og modelprogrammet består af den 3-dørs Ibiza SC, 5-dørs Ibiza og stationcarudgaven med navnet Ibiza ST.

Fokus for faceliftet har været høj kvalitet og miljøvenlighed, uden at gå på kompromis med Ibizas sportslige karakter. Ibiza fås nu i en E-Ecomotive udgave med CO2-udledninger helt nede på 89g/km.Ibiza kan nu fås med LED-kørelys foran og LED-kørelygter bag. Bixenon er naturligvis også muligt. Ifølge SEAT har kabinen fået et kvalitetsmæssigt løft, og kan nu fås i ny farvekombinationer.

Motorprogrammet er mere eller mindre uændret. I bunden af modelprogrammet finder vi stadigvæk 1.2-liters benzinmotoren der yder 60 hk eller 105 hk henholdsvis med eller uden turbo. Til turboudgaven kan DSG-gearkassen vælges, hvilket giver en 0-100 km/t tid på 9,8 sekunder.

Læs også:  Skal din sommerbil, være den nye Mercedes-AMG SL?

Under 90g/km

Største nyhed er den 1.2-liters dieselmotor, der har fået tilnavnet E-Ecomotive. Den kører ved blandet kørsel hele 29,4 km/l og udleder kun 89g/km CO2. Motoren har 75 hk og 180 Nm. VW-gruppens elektroniske spærredifferentiale XDS er også standard i alle modeller med over 100 hk.

Udstyrsvarianterne har også gennemgået ændringer. Basismodellen hedder fortsat Reference, efterfulgt af Style som bl.a. har klimaanlæg som standardudstyr.

SEAT lover også at vi får den nye Ibiza Cupra at se, omkring sommeren i år. Den forventes at benytte samme 180 hk stærke 1.4-liters benzinmotor, sammen med DSG gearkassen.

SEAT holder åbent hus i weekenden 14-15. april, for at vise den nye Ibiza frem.

tags: