Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Sølvfarvet Citroën C1 med røde spejle parkeret i moderne parkeringshus med røde og hvide vægge

Danmarkspremiere på ny C1 d.21-22. juni

4. juni 2014
|
Bilmærker, Peugeot

D.21.-22. juni introduceres den nye Citroën C1, og det sker med priser startende fra lige under 80.000 kroner.

Alle de danske Citroën-forhandlere holder selvfølgelig åbent de to datoer, hvor man kan opleve den lille ny. C1’eren er en minibil på størrelse med Mii, up! og Citigo. Desuden kan det fortælles Citroën C1 er selvsamme bil som Toyota Aygo og Peugeot 108. Du kan læse meget mere om Citroën C1 her.

Den mindste motor er en 1.0 liters med 68 hestekræfter, mens en større 1.2’er med 82 heste kan vælges. Brændstoføkonomien er op til 26,3 km/l.

Standardudstyrsniveauet inkluderer ikke specielt meget, og man skal derfor gerne op til Feel-niveauet, hvilket er lige over. Her får man nemlig aircondition, nedfældeligt bagsæderyglæn, fjernbetjent centrallås, elektrisk rudehejs for, isofix og en større radio.

Download Citroën C1 prislisten ved at klikke her.

Rødt banner med ordet Sektionen skrevet i hvide store bogstaver
Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
Copyright © 2026 Bilsektionen ApS - CVR 36696249 | Ny hjemmeside af Højvig Media Group ApS | Cookiepolitik