1. Home
  2. Baggrund
  3. De gladeste bilejere kører BMW
0

De gladeste bilejere kører BMW

De gladeste bilejere kører BMW
0
0

BMW er for andet år i træk stukket af med første pladsen i FDM og Loyalty Groups årlige AutoIndex-undersøgelse, som er med til at vurdere bilmærkernes popularitet af eksperterne selv, nemlig de danske billister.

I perioden fra januar til marts har mere end 36.000 danske bilejere vurderet deres daglige køretøj ved at besvare næsten 120 spørgsmål på en tilfredshedsskala fra 1-7, tallene omregnes til indekstal på op til 1.000. Spørgsmålene er inddelt i fire kategorier som vægtes således:

  • Loyalitet over for bilmærket 20%
  • Bilens komfort og kvalitet 40%
  • Værkstedets formåen 20%
  • Forhandlernes kompetencer 20%

BMW er også den ubestridte vinder af oplevelsen af bilen for tredje år i træk, her er det faktorer som sikkerhedsudstyr, elektronik, holdbarhed og indretning der spiller ind.

Det er er eftermarkedschef hos BMW Danmark, Jack Ruus naturligvis tilfreds med:

”Vi er meget stolte over årets resultat, som viser os, at vedvarende arbejde med at forbedre produkter og processer bærer frugt. Dette gælder lige fra produktionen til salgslokalet og efterfølgende, når kunden besøger værkstedet”.

Og han kan endvidere berette:

”Bæredygtighed og ansvarlighed vægter tungt i BMW organisationen. Derfor er det også glædeligt at se, at BMW igen i år – og for ottende gang – er kåret som det mest bæredygtige bilmærke af Dow Jones Sustainability Index. En titel, som går godt i tråd med vores strategiske fokus her i Danmark. I 2012 påbegyndte vi arbejdet med at forberede alle BMW forhandlere og værksteder til ISO 14001 miljøcertificering, og vi forventer at have den samlede organisation i Danmark certificeret ved udgangen af 2013”.

Allernederst på listen blandt de 24 bilmærker, er der ingen ændringer i forhold til sidste år, her finder vi Chevrolet. De kom med i AutoIndex i 2009 og har ikke siden flyttet sig fra sidste pladsen, og det tyder heller ikke på at de kommer til det næste år, da de yderligere er faldet med 0,6 procent i år.

Læs også:  Fra 0 til 100 på et øjeblik: 3 lynhurtige biler

Det er ikke kun bilerne der bliver vurderet i undersøgelsen også værkstederne kommer under luppen, og det ser godt ud. Siden AutoIndex lagde fra land i 2003 er tilfredsheden af servicen på de danske værksteder steget stødt, fra start trak værkstederne den samlede vurdering for bilmærkerne ned – men i dag er det omvendt! Bare siden sidste år er tilfredsheden steget med 1,4%.
De bedste værksteder finder du fortsat hos Toyota som fastholder deres første plads, mens Nissan stjæler BMW’s tredje plads, som nu må tage til takke med en placering som nummer syv.