1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Detaljer på den nye Renault Clio R.S.
0

Detaljer på den nye Renault Clio R.S.

Detaljer på den nye Renault Clio R.S.
0
0

Den nye Renault Clio havde premiere i Danmark tilbage i start december, men hvis den trecylindrede 0,9 liters ikke er sporty nok, så kan vi nu fortælle mere om den 197 hestes R.S.-model.

R.S. står for RenaultSport og der er allerede store forventninger til den lille ny, da den gamle model trak overskrifter i diverse udenlandske bilmagasiner som klassens bedste valg, mens storebroderen Renault Mégane R.S. også gjorde et ekstremt flot arbejde.

Lettere og hurtigere end før

Motoren i Clio R.S. er en 1,6 liters turbo som yder 197 heste ved 6.000 omdr/min, mens momentet er forøget med 26 Nm til 234 Nm fra 1.750-5.500 omdr/min..
Accelerationstiden fra 0-100 km/t er 6,7 sekunder, hvilket er 0,2 sekunder hurtigere end den gamle model. Når der skal bremses ned finder man 320mm bremser foran, hvilket er 8mm større end den gamle model, mens den køreklar vægt på1.204 kilo er 34 kilo mindre end før.

Læs også:  Tesla lancerer banebrydende autonome køretøjer ved "We, Robot" event

Clio R.S. vil kun kunne erhverves med den sekstrins dobbeltkoblingsgearkasse, hvor Renault fortæller den vil have den første applikation i systemet tilføjet ved anvendelse af multi-downshift funktionen.

Både et RenaultSport differentiale og launch control er standard, mens man via et system kan vælge mellem tre køreprogrammer: Normal, Sport og Race. De enkelte programmer har indflydelse på motoren, speederaggressiviteten, styretøjet og ESP. Vælger man Race vil bilens ESP og traction control blive fuldstændig deaktiveret.

Også som Cup-model

Renault tilbyder også en mere ”hårdfør” udgave af modellen i form af Cup-modellen. Her er højden reduceret med 3mm, mens man også får et 15 % stivere chassis og et hurtigere styretøj. Alle Clio Cup-modellerne har også 18” fælge og Dunlop Sport Maxx dæk.

Standardudstyret i Clio R.S. vil blandt andet inkludere Bluetooth, syvtommers touchskærm med TomTom Live navigation, nøglefri betjening, Renault sportssæder foran samt en computer du kan bruge til din omgangstider på bane.

Læs også:  Tre helt unikke BMW Art Cars kommer til Danmark

Vi forventer den nye Clio R.S. klar til august, og den vil sågar også kunne købes som van! Priserne er endnu ukendt.