1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Elektrisk udgave af VW up! på vej
0

Elektrisk udgave af VW up! på vej

Elektrisk udgave af VW up! på vej
0
0

Ifølge kilder er udviklingen af bilen stort set færdig, og Volkswagen har i øjeblikket produktions-prototyper til crash test, herunder den særlige el-bil test.

I stedet for den regulære bils 3-cylindrede benzinmotor, har e-Up en 80 hk elektrisk motor, der geares direkte til forhjulene. Den yder samtidig 148 Nm fra stilstand, hvilket gør accelerationen op til 80 km/t ekstremt frisk. Volkswagen hævder, at 0-100 km/t kan tilbagelægges, på under 14 sekunder. Bilen har fået topfarten elektronisk begrænset til 120 km/t.

En fuld opladning bør tage omkring 8 timer med et regulært stik på lysnettet, mens der også kan benyttes et særligt ladestik af indstri-typen.

Kræfterne leveres fra en 18.7 kWh litium ion batteri-bank der vejer omkring 250 kg. Det er monteret langsliggende med bilen under kabinens gulv og er udviklet til at stadig yde omkring 80 % af sin originale kraft efter 10 år. Volkswagen e-up vejer omkring 200 kg mere end de regulære modeller, men interiør og plads i bagagerummet er identisk.

Læs også:  Fords nye trafiklys sikrer grøn bølge til ambulancer

Volkswagen forventer at lancere bilen i Europa på én gang, men ønsker endnu ikke at kommentere hvorvidt de ville lease batterier ud, som Renault nu gør det med BetterPlace.