1. Home
  2. Bilmærker
  3. BMW
  4. En perfekt BMW 7-Serie: “M760i” med 12 cylindre
0

En perfekt BMW 7-Serie: “M760i” med 12 cylindre

En perfekt BMW 7-Serie: “M760i” med 12 cylindre
0
0

Det er ikke mange måneder siden, at BMW hev camouflagen af den nye BMW 7-Serie. En vaskeægte direktørvogn, der samtidig er en af de biler, vi helst ville have med på en lang motorvejstur. Nu går rygterne på, at vi snart får lov at se den nye 7-Serie med en stor V12-motor.

Og motoren skulle angiveligt komme fra Rolls Royce. Selv samme motor er nemlig brugt i den store Rolls Royce Ghost og Wraith. Den er på 6.6 liter og har to turboer, så den passer perfekt ned i motorrummet på den nye BMW 7-Serie.

Forrige generation 7-Serie havde en V12-motor i den store 760Li model, og det giver derfor ret så god mening, at den nye 7-Serie også skal have en V12-motor under hjelmen. Således kan vi lige se det for os, at den nye kommer til at hedde M760i. BMW er imod en M7-model, fordi 7-Serien ikke er performanceorienteret, mens en V12-motor i en 7-Serie alligevel vil virke voldsomt, derfor M760i.

Så hvordan vil det se ud med en V12-motor med twinturbo under hjelmen på den nye BMW 7-Serie? Med mellem 600-650 hestekræfter glæder vi os i hvert fald til at prøve den.

tags: