1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Endnu mere teknologi i familiebilen
0

Endnu mere teknologi i familiebilen

Endnu mere teknologi i familiebilen
0
0

Ford lancerer en ny S-MAX med endnu mere teknologi og et nyt design. Bilen kommer til Danmark til næste sommer, og vil have en håndfuld nye mere økonomiske motorer.

Ford giver købere mulighed for at vælge imellem to benzin- og tre dieselmotorer. De to benzinmotorer er en 1.5 EcoBoost med 160 HK og en 2.0 EcoBoost med 240 HK. På diesel siden kan der vælges imellem en 2.0 med TDCI turbodiesel med enten 120, 150 eller 180 hestekræfter.

Desuden lancerer Ford også et nyt firehjulstræk i S-MAX. Ford kalder det for et intelligent firehjulstræk, og det skulle sikre bedre vejgreb under alle kørselsforhold. En anden ting som S-MAX får er Torque Steer Compensation, som arbejder med at forhindre hjulspind og uønskede vibrationer fra de trækkende hjul.

Læs også:  Tre helt unikke BMW Art Cars kommer til Danmark

Ford lover en forbedring på udledningen af CO2 med op til 6% mindre udledning. Dette opnås ved et nyt opvarmningssystem, start-stop system og ”Active Grille Shutter”, et system som kan åbne og lukke for dele i front grillen, for at forbedre bilens aerodynamik. Systemet kan åbne fronten igen, hvis der er brug for køling til motoren.

Udover de nye motorer, kommer den nye S-MAX også med en masse teknologi, der skal hjælpe med komfort og sikkerhed. Til at hjælpe med komforten er der blandt andet adaptiv fartpilot, som holder automatisk afstand og sætter farten ned, til foran kørende trafik og blændfrie samt adaptive LED forlygter, som justere op og ned for lysintensiteten og vinkel, sådan at vejbanen, selv rundt i sving er oplyst, og at modkørende ikke bliver blændet.

Læs også:  Cayenne S E-Hybrid: Porsche's nyeste Plug-in-perle

Der er også systemer som hjælper til at parkere bilen. Der er systemer som kan hjælpe med at parallel parkere, parkere i bås, ved siden af to parkerede biler, et andet system kan advarer føreren hvis der er trafik, når der bakkes ud fra en parkeringsbås. Derudover har S-MAX systemer som Blind Spot Information System, Traffic Sign Recognition, Lane Keeping Alert, Lane Keeping Aid, og Driver Alert. Alle systemer som skal hjælpe med sikkerheden på vejen.

Designet er helt up-to-date med de andre Ford modeller. Den Aston Martin lignende grill er at finde ud på fronten. Ford har arbejdet med et simpelt design, hvor der er få detaljer, for at give bilen et renere og hightech udtryk. Blandt andet er A-stolpen rykket længere tilbage, for at give en længere og mere prominent front på bilen.

Læs også:  Bilsikkerhedsteknologi: Højteknologiske systemer

Danske priser vides endnu ikke, men Ford lover bilen til Danmark i midten af 2015.

tags: