Audi har faceliftet sin A7’er, og det betyder selvfølgelig også der er ændringer til den vilde RS7’er, der dog stadig har samme motor.
Selvfølgelig har RS7-faceliftet de samme nye forlygter og en række andre ændringer, men groft sagt er der ikke mange ændringer. De nye Matrix LED-lygter vi kender fra den faceliftede A8’er er ét af højdepunkterne.
Du kan læse mere om Audi A7 faceliftet her: http://www.bilsektionen.dk/audi-facelifter-a7eren/
Motoren er den samme 4-liters TFSI Twin-Turbo med otte cylindre som før. Accelerationstiden fra 0-100 km/t er 3,9 sekunder, og med en speciel pakke kan tophastigheden forøges til 305 km/t! Brændstoføkonomien er angivet til 10,5 km/l, hvilket er et rigtig godt resultat, og det skyldes motoren gør brug af cylinderdeaktivering.