1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Her er den næste Mini JCW
0

Her er den næste Mini JCW

Her er den næste Mini JCW
0
0

Mini siger det er et koncept, men vi siger at den står hos en forhandler nær dig i 2014.

Den sidste Mini JCW vi så, var en JCW GP, der nu er tussegammel historie i Mini-verdenen, da vi nu står med tredje udgave, F56 MINI JCW ’Koncept’.

Vi sætter gåseøjne på, fordi uanset hvordan Mini navngiver deres Detroit Show bil, vil den produktionsklare udgave næsten unægtelig ligne denne på en prik. De større udstødninger, fælge, luftindtag og spoilere er alle klassiske elementer i JCW-udgaverne og emblemerne har også fundet plads på skærmene og kølergrillen som i tidligere modeller. Mini hævder at ændringer på karroseriet, inklusiv den efterhånden obligatoriske diffuser bag er udviklet til at lede luften effektivt rundt om bilen for optimeret aerodynamisk balance ved højere hastigheder.

Læs også:  CUPRA Tavascan: "Vi skubbede til grænserne uden at tænke på, hvad folk ville sige"

I det hele taget er Minis pressemeddelelse for JCW Koncept spækket med en masse kreative beskrivelser, uden mangen detaljer eller specifikationer. Den vil være lettere end den regulære Cooper S, men tyskerne har endnu ikke givet lyd om ydelsen. Mini lover at bilen vil have en ’sportslig aura’ og en ’uimodståelig go-kart følelse samt mulighed for anvendelse hver dag’.

Mere konkrete fakta vil uden tvivl blive afsløret før konceptets debut til januar, inklusiv hvornår produktionsbilen er på markedet.