1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Her er den nye hybrid-Golf
0

Her er den nye hybrid-Golf

Her er den nye hybrid-Golf
0
0

Billeder af den nye Volkswagen Golf GTE plug-in hybrid er lækket online, før dens planlagte debut ved Geneve Motor Show næste måned.

Den nye Golfs navn står for ’Gran Turismo Electric’ og VW markedsfører den som en sporty model i dur med GTI og GTD. Kilder i VW har oplyst, at de ønsker at betragte bilen som en elektrisk udgave af Golf GTI.

Specifikationerne på produktionsbilen forventes at matche dem i Audi A3 e-tron, Audis udgave af GTE der vil være på markedet senere i år. Det betyder en 1.4-liters firecylindret turboladet benzinmotor med 150 hestekræfter samt en elektrisk motor på 110 heste.

Kræfterne matches af et moment på 350Nm sammensat. Præstationstallene vil ligge sig tæt op af Golf GTi og den elektriske motor får kræfter fra en 8.8kWh litium batteripakke der befinder sig under bagsædet, hvor brændstoftanken normalt ville ligge. Således er pladsen i kabinen velbevaret.

Læs også:  Cayenne S E-Hybrid: Porsche's nyeste Plug-in-perle

Bilen er forhjulstrukket med en særlig udviklet sekstrins dobbeltkoblingsgearkasse. Økonomien lyder på 66 km/l med en CO2-udledning på 35g/km. GTE kan køre 50 kilometer på batterikraft alene.

De lækkede billeder afslører at interiøret i Golf GTE er virtuelt uændret fra den regulære Golf, med inspiration fra e-Golf og GTI. Det forventes at det velkendte infotainment system vil have en række GTE-specifikke funktioner for at måle forbrug og økonomivenlig kørsel.