Den helt nye Mercedes C-klasse bliver afsløret meget snart, men vi kan allerede nu bringe billeder og information på den.
Den næste C-klasse får officiel debut på Detroit Motor Show til januar, men vi kan allerede nu bringe lækket information og spionbilleder der viser bilen fuldkommen uden kamuflage.
Billederne viser en fuldkommen produktionsklar udgave af den nye Mercedes C-klasse med et design, der ligger sig tæt op af Mercedes’ flagskib S-klassen og er væsentligt mere strømlinet end den nuværende bil. Tilbagetrukne LED-forlygter, en coupélignende taglinje og store skærme er elementer der giver C-klassen er helt nyt og væsentligt mere potent udtryk. Billederne viser bilen med en AMG-stylingspakke med kæmpe luftindtag, større alufælge og ekstra afgangsrør.
AMG topmodellen, vil sammen med Coupé og Cabriolet-udgaver fuldende C-klasse programmet i 2015. Bilen vil være på markedet kort efter introduktionen til januar og priserne forventes at stige en anelse over den nuværende model.
At hamle op med konkurrenterne BMW 3-serie og Audi A4 bliver ingen nem sag, men den nye model ser særdeles konkurrencedygtig ud. En kilde i Mercedes har afsløret at prisen kun forventes at stige med omkring 1,5 %, sammenlignet med den nuværende bil og at udstyrsniveauerne vil ligne den nye E-klasse.
Kabinen i den nye C-klasse har taget et gigantisk spring fremad og anvender samme kombination af eksklusive materialer og designsprog som man finder i den nye S-klasse. Interiøret ser fantastisk ud med børstet aluminium, træindlæg, materialer i høj kvalitet og banebrydende stemningsbelysning.
Den er også spækket med den seneste teknologi som Mercedes kan diske op med. Fra fabrikken får alle biler en syvtommers infotainment skærm, men vælger man COMAND Online-opgraderingen, får man en større skærm med forbedret grafik samt en intuitiv
Ved hjælp af simple bevægelser kendt fra smartphones, kan man bladre sig igennem alle bilens hovedfunktioner og markere individuelle tal og bogstaver.
På bagsædet betyder den længere akselafstand at pladsen er forbedret og loftshøjden bagtil skulle være velbevaret, den nye taglinje til trods. Vi forventer at Mercedes lancerer en ny række benzin og dieselmotorer med fire cylindre i forbindelse med introduktionen af den nye C-klasse. En af motorerne er udviklet og bygget af Nissan, mens en plug-in hybrid ligger i kortene til 2015.
Indstigningsmodellen forventes at være en 1.6-liters benziner med 130 hestekræfter. Det er også sandsynligt at vi får en 2.0-liters firecylindret benziner at se med alt fra 185 til 250 hestekræfter. Andre valg omfatter de populære 2.2-liters firecylindrede dieselmotorer og den højtydende 330-heste V6 benzinmotor.
Mercedes vil bygge bilen på en ny, modulær platform ved navn MRA, der tillader tyskerne at tilbyde deres 4MATIC firehjulstræk i både højre- og venstrestyrede biler, for at bedre kunne konkurrere med Quattro-udstyrede Audier og xDrive BMW’er.