1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Her er prisen på den nye Skoda Fabia
0

Her er prisen på den nye Skoda Fabia

Her er prisen på den nye Skoda Fabia
0
0

Skoda Fabia hatchback og Fabia Combi introduceres hos alle Skoda-forhandlerne i weekenden 17. – 18. januar 2015. Men allerede nu offentliggøres prisen på bilen.

Den nye Skoda Fabia hatchback fås til en startpris fra kr. 129.000 for en 1.2-liters benzin-model med 60 hk og udstyrspakken Easy. Startprisen for Fabia Combi er kr. 149.000 for en 1.2-liters variant med 75 hk og Active udstyr. Generelt er merprisen kr. 14.000 for Combi-modellen.

Er du til automatisk gearskift, kan Fabia fås med dobbeltkoblingsgearkassen DSG i en 1.4liters TDI med 90 hk turbodieselmotor og i 1.2-liters TSI-benzinmotor med 110 hk, der koster 20.000 kr. i tillæg. Alle priser er ekskl. leveringsomkostninger og eventuelt laktillæg.

Udvalget af motorer
Fabia fås i et bredt modelprogram, der tilbyder kunderne fire forskellige benzinmotorer og to dieselmotorer. Alle Fabia-modeller benytter sig af GreenTec-teknologien som eksempelvis dækker over start/stop-system og genvinding af bremseenergien, der forbedrer brændstoføkonomien og reducerer CO2 udslippet.

Skoda Fabia fås med benzinmotorerne 1.2 60 hk og 1.2 75 hk – begge kendt fra Skoda Citigo – samt med 1.2 TSI 90 hk og 1.2 TSI 110 hk. Turbodieselprogrammet omfatter 1.4 TDI 90 hk og 1.4 TDI 105 hk.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

Udstyrspakker til enhver smag
Den nye Skoda Fabia fås i fire udstyrsniveauer: Easy, Active, Ambition og Style. Easy fås dog kun som hatchback med den 1.2-liters benzinmotor med 60 hk.

Den nye Fabia hatchback og Fabia Combi er begge relativt veludstyret selv fra Active-udstyrsniveauet. Eksempelvis har Fabia Active aircondition, fartpilot, el-ruder foran, el-betjente og opvarmede sidespejle, radio med Bluetooth samt kørecomputer og splitbagsæde som standard. Fabia Combi har også sort tagræling som standardudstyr.

I Ambition-udstyrsniveauet fås eksklusivt udstyr som læder på rat, gearknop og håndbremsegreb samt fartpilot med hastighedsbegrænser og varme i forsæderne. Endvidere fås el-ruder både ved forsædet og bagsædet i dette udstyrsniveau.

Det højeste udstyrsniveau Style byder på 16” alufælge, forlygter med LED kørelys, parkeringssensor samt multifunktionsrat og ikke mindst nøglefri start/stop-system.

Man kan vælge udstyrsniveauet Ambition for en merpris på kr. 10.000 i forhold til Fabia med Active udstyr. Det højeste udstyrsniveau Style er muligt for yderligere kr. 20.000 på toppen af Ambition prisen.

Læs også:  Optimeret sikkerhed på vintervejene: Kia præsenterer innovativ snekæde-integreret dækteknologi

Sikkerhed i fokus
Foruden de lovpligtige sikkerhedssystemer som airbags og antiudskridningssystemet ESC, er der også nogle nyheder i Fabia. Eksempelvis har bilen en frontassistent, der via en radar, automatisk fanger en kritisk situation med en forankørende bil. Systemet bremser bilen og forkorter bremselængden, hvis ikke føreren reagerer. Fabia har også en multikollisionsbremse, der afhjælper, at et uheld udvikler sig i form af flere sammenstød. De nye systemer har været med til at sikre Fabia de maksimale 5 stjerner i Euro NCAPs nyeste kollisionstest.

Touch-skærm og bluetooth er standard
Alle Fabia er som standard udstyret med en Swing radio med 5” touchskærm, der har Bluetooth og dermed forbindelse til mobiltelefonen. Ønskes en større skærm, kan man som ekstraudstyr få en Bolero radio med 6,5” touchskærm, der også er forberedt for Mirrolink, hvor man kan spejle specielle apps fra sin mobiltelefon i radioens touchskærm. Systemet er indtil videre kompatibelt med udvalgte mobiltelefoner.

Læs også:  Toyota afslører ny generation Land Cruiser

Mere plads i Fabia
Den nye Fabia Combi er blevet mere rummelig. Bilen er vokset med 35 mm i bredden og 13 mm i længden. Og det kommer både fører og passagerer til gode. Skodas ingeniører har arbejdet med den indvendige del i den nye generation Fabia, så den nyeste model er klassen mest rummelige og har klassens største bagagerum. Fabia Combi rummer således 530 liter, og lægges bagsæderne ned kan der fyldes 1.395 liter i bagagerummet.

Skodas tryghedspakker
Har man behov for tryghed udover de 2 års fabriksgaranti, tilbyder Skoda tryghedsaftaler med 2 år eller 3 års løbetid. En Tryghedsaftale, der løber i 2 år – dog begrænset af i alt 100.000 kørte kilometer fra første indregistreringsdato koster kr. 3.495. Den tilsvarende Tryghedsaftale med 3 års varighed med samme begrænsning koster kr. 4.495.

tags: