1. Home
  2. Baggrund
  3. Her er Putins nye super-limo
0

Her er Putins nye super-limo

Her er Putins nye super-limo
0
0

Fra de Olympiske lege, krigen i Georgien og den aktuelle krise i Ukraine kender vi Vladimir Putin som en mand, med få begrænsninger når det kommer til at styrke Ruslands position på den store politiske scene. Men han er også en detaljeorienteret fyr.

Kampen for Ruslands storhed kender ingen grænser – sidste uge blev brugen af bandeord i russiske film, bøger og koncerter forbudt. Og de sidste par år har Putin personligt fulgt udviklingen af et nyt symbol på Russisk styrke: en ny række Russisk-byggede limousiner for ham og andre magtfulde mænd i Rusland. Et projekt, der skulle matche amerikanske Præsident Obamas ’The Beast’ Cadillac-limousine.

Udviklingsarbejdet er døbt ’Project Cortege’ og involverer adskillige Russiske bilfabrikanter, herunder nu konkursramte Marussia og ifølge rygterne – ingeniørmæssigt input fra selveste Porsche. Putins folk har fremlagt planer for en helt række biler, herunder limousiner, varevogne og SUV’er der skal bygges og udvikles i Rusland.

Læs også:  Mercedes-AMG GLC SUV: Kraftfuld Hybridteknologi og Uovertrufne Kræfter

De første prototyper vil ikke være på gaden før senere på året og bilerne forventes indviet i 2016. Der blev fremvist modeller af bilerne for et par uger siden, der skulle demonstrere det overordnede designudtryk, inklusiv gigantiske russiske segl på rat og døre. Vi spotter umiddelbart vindueskontakter og justering af sæder fra en Mercedes-Benz W221 S-klasse og rattet synes at komme fra enten en Ford S-MAX eller Mondeo.

Indtil videre har Putin og hans slæng været afhængige af Mercedes-Benz S-klasser for at komme rundt officielt. Obamas Cadillac, der uofficielt har navnet ’The Beast’ er rent faktisk en halvstor lastbil ved navn Chevrolet Kodiak nedenunder, men eftermonteret med tonsvis af panser og anden beskyttelse af General Motors og Cadillac, der har leveret præsidentens limousine siden 1993.

Læs også:  Ford Mustang GTD: En ny superbil er født

Rusland har adskillige fabrikanter af lastbiler og mindre biler, der oftest samarbejder med vestlige fabrikanter men Project Corte kræver et nyt niveau af ingeniørkunst – det skulle efter sigende have kostet op mod 3 milliarder kroner at udvikle den nye række biler.