Den tolvte udgave af Bilsektionen Magasinet er nu at finde i Apples Bladkiosk, men når du logger ind får du dig nok en lille overraskelse…
Bilsektionen Magasinet er nemlig ikke længere gratis, men dermed heller ikke sagt vi nu bliver uretfærdigt dyre. Fremadrettet kan du læse magasinet for blot 20 kroner om måneden, hvis du laver en tolv måneders aftale med 49 % i rabat! Køber du seks magasiner sparer du 29 %, mens normalpris på ét magasin er 39,-.
Magasinet gennemgår i øjeblikket en stor udvikling, hvor vi arbejder på at integrere flere interaktive elementer, der gør magasinet endnu sjovere at læse. Vi vil også fremadrettet fokusere mere på eksklusive biler, men vil også have to til tre almindelige forbrugerbiler med i magasinet.
Du kan se forsiden på det nye magasin forneden. Hvis du vil downloade magasinet skal du hente app’en Bilsektionen Magasinet til din iPhone eller iPad – app’en bliver placeret i Bladkiosken.