1. Home
  2. Bilmærker
  3. Facelift til Renault Captur

Facelift til Renault Captur

Facelift til Renault Captur
0
0

Renault har solgt knap 12.000 Captur i Danmark. Til september introduceres så en faceliftet udgave, der er blevet forbedret på væsentlige punkter – uden af den grund at rokke væsentligt ved designet.

En af de mest synlige forandringer bliver, at Captur nu fås med fuld LED lyspakke. I den underste del af kofangeren er der endvidere indkorporeret C-shaped LED Daytime Running Lights, som er blevet Renaults lyssignatur. Også baglygterne er blevet opdateret til LED.

Blandt de udvendige ændringer i forhold til den nuværende Captur er også nye kofangere både foran og bagved – begge med integreret beskyttelsesplader, hvilket bidrager til bilens crossover look og gør, at familieskabet med storebror Kadjar bliver endda meget tydeligt. Som et nyt tiltag kan bilen i øvrigt også fås med fast glastag.

Læs også:  Singapore Slingshot: En rekordtur for Porsche Taycan

Indvendige nyheder

Indvendig er det første man bemærker et nyt rat. Dørsiderne har fået et blødere materiale og der er kommet nyt indtræk. Loftlyset nu to individuelle læselys med LED pærer. I topversionerne er der desuden nye og bedre sæder, lover Renault.

Højteknologiske nyskabelser

Det bliver også muligt at få den med Bose lydsystem med seks højtalere og subwoofer.

På sikkerhedssiden er der mulighed for ADAS systemet – hvilket blandt meget andet betyder advarsel mod blinde vinkler – et system der er aktivt ved hastigheder mellem 30 og 140 km/t. Udover parkeringssensorerne kan den nye Captur fås med parkeringssensorer foran samt bakkamera. Derudover kan man også få systemet med håndfri parkering.

Captur fås i tre forskellige udstyrsversioner. Laveste udstyr hedder Life, der koster fra 159.990 kroner med 90 hk benzin. Ønsker man mere udstyr er springet 20.000 kroner for Zen versionen, mens der er endnu 20.000 kroner op til Intens versionen, der så lander på 199.900 kroner.

Læs også:  Volkswagen ID.X Performance: Fremtidens elektriske sportslimousine

For den 120 hk version gælder at den fås fra mellemniveauet Zen – her er prisen 201.900 kroner og igen 20.000 kroner op hvis man ønsker Intens versionen. Den 120 hk version fås i øvrigt med automatgear. Her er merprisen 18.000 kroner for Zen og Intens.

Har man et kørselsbehov, der passer bedre til diesel er valget 90 hk diesel med og uden automatgear. Priserne begynder ved 201.900 kroner for diesel uden automatgear og 219.900 kroner med automatgear.

Motorudvalget

I Danmark fås Renault Captur med fem forskellige kombinationsmuligheder, når der skal vælges motor. På benzinsiden findes den 90 hk benzinversion, som kendes fra i dag. Den har et forbrug på 19,6 km/l. Ønsker man lidt mere power kan man få den 120 hk benzinversion – og både med manuel og EDC gearkasse – her er brændstoføkonomien 18.2 km/l.

Læs også:  Vision 357 Speedster: Endnu et retro-koncept fra Porsche

På dieselsiden er der kun en motor – nemlig 90 hk diesel med både manuel og EDC gearkasse. Og det er jo den man skal vælge, hvis kørselsbehovet er stort. For her er brændstoføkonomien 28,7 km/l.

Renault Captur med facelifthar premiere hos de danske Renault forhandlere til september