Renault Clio har været på det danske marked siden 2012. Nu trænger den lille franskmand til en omgang med make up-børsten.
I Danmark er der siden begyndelsen af 2013 solgt over 17.000 Renault Clio. Men tiden er gået og Renault Clios design er blevet fornyet og motorerne har fået en overhaling. Samtidig byder Renault ind med skarpe priser i et segment med hård konkurrence.
På det midterste udstyrsniveau – Zen – får man til 144.900 90 kk, klimaanlæg, håndfri nøglebetjening, elruder for og bag, læderrat og p-sensor.
Som i resten af Reanults program får forlygterne nu den genkendelige C-shape lys signatur. Og fronten er også re-designet. Kørelysene flyttet fra midt på kølergrillen, ud og ned i siderne. Det skal få bilen til at syne bredere.
Bedre sæder – lækrere rat
På infotaintment-fronten kommer der nu flere forskellige muligheder at vælge imellem. Media Nav systemet får en opdatering, R- Link systemet bliver version 2, med nye og forbedrede features. For feinschmeckerne er der også muligt at få Clio i Bose-edition med smæk for skillingen, hvis du er til høj musik i bilen. Desuden fås den nu med bakkamera som supplement til parkeringssensorerne.
På motorsiden er den mindste 75 hk diesel nu fortid og man kan nu udelukkende vælge den 90 hk version, der går hele 31,3 km/l i følge normen.
Der er tre benzinmotorer at vælge imellem. En 75 hk, en 90 hk benzin og en helt ny 120 hk firecylindret TCe benzinmotor med seks-trins gearkasse. Den fås udelukkende fås til den nye GT version.
Priserne begynder ved 118.900 kroner for en Life version i hatchback og med 75 hk benzinmotor. Ønsker man stationcar er merprisen 10.000 kroner. I den anden ende af skalaen finder man GT versionen, der begynder ved 186.900 kroner for en 90 hk benzin. Ønsker man 120 hk og fire cylindre, så er prisen 201.900 kroner.
Den nye Renault Clio får debut hos landets Renault forhandlere søndag den 18. september fra kl 11.-16.