1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Facelift til seks Volvo-modeller
0

Facelift til seks Volvo-modeller

Facelift til seks Volvo-modeller
0
0

På én gang giver Volvo nu et ansigtsløft til seks modeller, som vi vil se for første gang ved Geneve Motor Show.

De seks modeller er:

  • S60
  • V60
  • XC60
  • V70
  • XC70
  • S80

Den store XC90 bliver der dermed ikke ændret noget ved, da den bliver afløst med en opdateret udgave i 2014. Volvo har dog valgt at droppe C30 og cabrioleten C70.

Opdateringerne til modellerne inkluderer både nyt eksteriør, interiør forbedrede motorer og nye manuelle samt automatiske gearkasser samt andet.

Volvo og Ford skilt

Opdateringerne kommer efter Volvo og Ford er blevet ”skilt” efter flere års samarbejde. Den nye kinesiske ejer(Geely) har investeret enorme 75 milliarder svenske kroner i at flytte Volvo-produktionen til Sverige og skabe et moderne selvstændigt modelprogram med egne motorer samt starte to nye karroserifabrikker eksempelvis. De nye motorer bliver bl.a. firecylindret turbobenzinere med mellem 140-280 heste, mens man på dieselsiden vil finde et spektra mellem 120 til 230 hestekræfter.

Samlet for de faceliftede modeller er, at de har hentet inspirationen til kabinen fra den nye Volvo V40, hvor man bl.a. også finder det digitale speedometer.

Læs også:  Sådan Kører Du Økonomisk: Tips til Både Benzin-, Diesel- og Elbiler

Volvo S60/V60 facelift

Den opdaterede S60/V60’ers forlygter har fået mere gennemslagskraft, hvilket iflg. designchefen giver et helt nyt udtryksfyldt ansigt. Ved designprocessen af forlygterne fortæller han ligeledes, at de har haft ulveøjne i tankerne.
Udover lygterne finder man samtidig en bredere grill, fornyet kørelys samt en LED ved baglygterne.

Indeni finder man nye indtræksfarver, loftsbeklædning, silkemetal-rammer om både lyskontakter og luftindtag, mens træpaneler nu også er at finde.
Et nyt system som administreres via en 7”-skærm i instrumentbordet muliggør bl.a. internetforbindelse, da man kan tilslutte en 3G eller 4G mobil bredbåndsforbindelse. Dermed kan man både streame musik, høre internet radio, Google maps online med Search, vejrdata, bruge webapplikationer samt meget andet. Den trykfølsomme skærm vil stadig også kunne betjenes med handler på, hvilket vi her i Norden vil værdsætte de kolde vintermorgener.

De fire chassistyper man vil kunne vælge imellem er: Dynamic (standard), Four-C (Continuously Controlled Chassis Concept) og chassiet Lower Sport som tidligere kun kunne fås til R-Design.

Den samlede opdatering gør, at man kan forvente en brændstoføkonomi på hele 25 km/l, hvis man vælger den økonomiske D2’er med 115 hestekræfter.

Læs også:  Ny version af Mercedes-AMG GT: til både vej og bane

Volvo XC60 facelift

Sort er ikke det nye længere iflg. Volvo, hvorfor de dermed har fjernet det, så bilen kun har én karosserifarve. Ligesom S60/V60’eren har crossovermodellen og Volvo’s bedst sælgende model også fået en nydesignet front, hvilket inkluderer de nye forlygter samt kølergrillen som er bredere med kromindramning.

Kabinen byder på anden loftsbeklædning, silkemetal rammer om luftindtag og lyskontakter, nye træindlæg osv. ligesom S60 og V60 faceliftet.

Faceliftet har gjort systemet Corner Traction Control standard, hvilket hjælper chaufføren til at undgå understyring.
Yderligere er det tidligere nævnte 7”-system også inklusiv i opdateringen

Volvo V70 facelift

Den store herregårdsvogn, V70, har også fået et kærligt og nødvendigt ansigtsløft. Bagenden er blevet fornyet med en ændret bagkofanger, afgangsrør og forskellige kromdetaljer, mens baglygterne også er blevet opdateret.

Volvo XC70 facelift

Her er ændringerne mindre elegante, men mere med henblik på off-road-inspireret udstyr såsom beskyttelsespaneler. Det sorte laklag forneden har nu tågelygter, mens baglygterne ligeledes er blevet modificeret.

Læs også:  Guide: Sådan plejer du din bil om sommeren

Bagagerummet byder på 575 liter med mulighed for at fælde bagsæderne ned på tre måder: 40/20/40. Slår man alle bagsæderne ned har man en kapacitet til bagage på 1.600 liter.

Hvis man ønsker det kan store 19” alufælge også tilkøbes.

Volvo S80 facelift

Den gamle S80’er har som den sidste model også fået en botox-indsprøjtning. Ændret kørelys i kofangeren samt en mere afrundet bagende med klassiske Volvo-lygter skal lade den gamle dame leve lidt længere. Foran er der mere krom rundt om det større Volvo-logo.

Chassistyperne man kan vælige imellem er de samme som S60/V60.

Kabinen indvendig skal repræsentere luksus og de to interiørpakker Executive og Inscription er dermed blevet opdateret til et mere nutidigt design.

Med de nye opdateringer vil S80 i den mest brændstoføkonomiske udgave kunne klare enorme 24,4 km/l med den 115 hestes D2-dieselmotor!