
Efter 520.000 solgte eksemplarer af Evoque har Land Rover stor interesse i, at holde den interessant for nye købere, og derfor har Land Rover netop introducerer en opdateret model.
Den nye model byder på både det nyeste teknologi, andre farver og en speciel Ember edition. Ember edition bygger på HSE Dynamic udstyrsniveauet, men inkluderer en kabine i røde og sorte farver samt meget andet. Denne model vil kun kunne købes med en 2-liters turbodiesel med 180 hk og en ni-trins automatgearkasse, og Ember-modellen vil kun kunne bestilles i en periode på tre måneder henover sommeren.
I kabinen vil man nu kunne få det nyeste 10,2” InControl Touch Pro infotainmentsystem, som også kan erhverves til den nye Jaguar F-Pace. Systemet har streetview map og skærmopløsningen er 1280×542 pixel, hvilket er 80 % bedre end det 8” standardsystem.
Land Rover har også introduceret en ny model kaldet ”Graphite Design Pack”, hvor man bliver sikret fuld opmærksomhed. Bl.a. inkluderer det 20” fælge, en speciel frontgrill, et tag i kontrastfarve, mørkere for- og baglygter samt sorte udstødningsrør.
Der er nu også i alt 18 farver at vælge iblandt, således man nu kan gøre Evoque endnu mere til sin egen.