1. Home
  2. Bilmærker
  3. Audi
  4. Faceliftet Audi A3 byder på ny teknologi og nye motorer
0

Faceliftet Audi A3 byder på ny teknologi og nye motorer

Faceliftet Audi A3 byder på ny teknologi og nye motorer
0
0

Audi har i dag offentliggjort den faceliftede A3’er, der er fyldt med ny teknologi og nye motorer.
Vi kigger her lidt nærmere den nye Audi A3, som kommer til Danmark i løbet af sommeren 2016.

Eksteriørmæssigt vil man først og fremmest bemærke de nydesignede forlygter og baglygter, som bl.a. inkluderer muligheden for at tilkøbe Matrix LED-forlygter som ekstraudstyr. Den faceliftede Audi A3 har desuden fået en ny diffuser samt en ny singleframe-grill, der er blevet bredere.

Audi A3 (3)

Indvendigt og under motorhjelmen er der lidt mere at skrive om, men lad os starte med nyhederne i kabinen. Det innovative Audi virtual cockpit er nemlig nu en tilkøbsmulighed. Systemet erstatter det almindelige analoge speedometer med en 12,3” skærm, hvor man kan se navigationen og mange af andre funktionerne fra infotainmentsystemet.

Standardmonteret finder man en 7” skærm, men MMI Navigation og MMI Navigation Plus med MMI touch er ekstraudstyr. Systemerne kan i samspil med Audi connect sørge for onlinefunktioner såsom navigation via Google Earth, Google Street View, trafikinformationer i realtime samt andre praktiske informationer vedr. parkeringspladser, rejsedestinationer, nyheder eller vejret. Overførslen sker via den lynhurtige LTE-standard. Har du en smartphone med iOS eller Android styresystem kan du også benytte den via Audi smartphone interface.

Læs også:  Mercedes-AMG E 53 HYBRID 4MATIC+: Sporty og effektiv

På udstyrssiden vil man fremadrettet kunne vælge iblandt modulopbyggede udstyrslinjer. Foruden grundmodellerne kan man vælge udstyrslinjerne sport og design, mens der over dem er S-line og design selection. Og går man hele vejen, er det muligt at få varme i rattet samt et førersæde med massagefunktion.

Ude på motorvejen vil man højst sandsynligt værdsætte den nye støjdæmpende forrude, der er standardudstyr.

Nu med trecylindret turbomotor

Under motorhjelmen tilbyder Audi nu en trecylindret 1-liters turbomotor til A3’eren. Ydelsen er 115 hk og 200 Nm mellem 2.000-3.500 omdr/min. Den lille motor holder også vægten nede, og således er den faceliftede Audi A3 med den nye lille trecylindrede motor blot 1.150 kilo uden fører osv., hvilket er ny rekord i klassen.

Midt i benzinmodelprogrammet finder man den 1.4 liters TFSI COD ultra med cylinder on demand, der har 150 hk og 250 Nm. Vil man have lidt flere hestekræfter, kan man vælge en ny 2-liters med 190 hk og 320 Nm fra 1.500-4.200 omdr/min!

Læs også:  Volkswagen elektrificerer sit sportslige ikon GTI

Vil man have en diesel tilbyder Audi en ny indstigningsmodel på 1,6 liter med 110 hestekræfter. Den 2-liters TDI kan leveres med enten 150 hk og 340 Nm eller 184 hk og 380 Nm mellem 1.750-3.000 omdr/min. Den mest potente udgave af 184 hk kommer dog først senere på året.

Alle dieselmotorerne kan fås med enten en sekstrins manuel gearkasse eller den syvtrins dobbeltkoblingsgearkasse. Den nye 2-liters TFSI motor leveres med en komplet nyudviklet syvtrins S-Tronic dobbeltkoblingsgearkasse, der afløser den tidligere sekstrins dobbeltkoblingsgearkasse.

Audi A3 (5)

Fra standard har Audi A3’eren forhjulstræk, men det er muligt at købe Quattro-firehjulstræk til den 2-liters TFSI med 190 hk.

A3-etron har fortsat en 1.4 TFSI motor med 150 hk og 250 Nm, mens en elmotor hæver systemydelsen til 204 hk. Elmotoren yder 102 hk og 330 Nm.

Læs også:  9 tips til at køre sikkert og lovligt på de tyske veje

Det er også muligt at vælge en sportsundervogn, hvor karrosseriet er sænket med 15mm, mens S-line sportsundervognen er 25mm sænket. Det er også muligt at tilkøbe det elektrisk understøttede progressive styretøj til mange af modellerne, men det er standard i S3’eren.

S3’eren har fået flere hypper

Over den almindelige Audi A3 finder man S3’eren, og den har Audi ingeniørerne også gjort lidt mere potent. Helt præcist er ydelsen fra den 2-liters firecylindrede turbomotor hævet med 10 hk og 20 Nm. Helt præcist er ydelsen dermed 310 hk og 400 Nm fra 2.000-5.400 omdr/min.

tags: