Bentley har offentliggjort den faceliftede Continental GT Speed samt en ny Black Edition.
Motoren er fortsat det store 6-liters TwinTurbo W12 bæst, men ydelsen er hævet fra 635 hk og 820 Nm til en smule mere. Helt præcist er ydelsen nu 642 hk og 840 Nm! Faktisk er det fulde drejningsmoment til rådighed mellem 2.000-5.000 omdr/min, og der er derfor masser af saft i motoren.
Om end Bentley Continental er en stor vogn, så er det rigeligt med hestekræfter, hvilket accelerationsspecifikationerne også understreger. 0-100 km/t er overstået på blot 4,1 sekunder, og holder du speederen nede stopper Bentley Continental GT Speed først med at accelerere, når speedometret står på 331 km/t. Det er dermed den hurtigste produktionsbyggede Bentley til dato!
Black Edition modellen leveres både som coupé og cabriolet og leveres i sort højglans med bl.a. specielle 21” sorte fælge. De røde bremsekalibre bag fælge skaber dog en rigtig fin kontrast.
Inde i kabinen finder man flere carbon fiber elementer, mens der selvfølgelig er kælet endnu mere for detaljerne i Black Edition udgaven. Prisen vil dog selvfølgelig også blive derefter.
“We have developed the GT Speed Black Edition to meet demand from customers for a model in the Continental line that offers both increased sporting capabilities and instantly recognisable styling cues. The Black Edition has a subtle but purposeful look that is backed up by exceptional performance,” fortalte Continental GT product line director, Paul Jones.
Det tager 110 timer at håndlave hvert enkel Continental GT, og det hele foregår på fabrikken i Crewe, som er placeret i England. Motoren i Continental GT Speed modellen bliver samlet af et hold på 30 dedikerede medarbejder, og de bruger 12 en halv time på arbejdet!
Det er muligt at bestille den nye GT Speed og GT Speed Black Edition nu, og de første kunder vil få leveret deres eksemplar til sommer.