1. Home
  2. Bilmærker
  3. Faceliftet Ford Ecosport kommer til Danmark

Faceliftet Ford Ecosport kommer til Danmark

Faceliftet Ford Ecosport kommer til Danmark
0
0

De seneste år har Fords modeller været garant for gode køreoplevelser. Sjove og dynamiske. De kører godt, helt fra de mindste (hvis vi lige ser bort fra Ka+) til de større stationcars og MPV.

Nu komme Ford Ecosport så til Danmark. Den nye bil på det danske marked er ikke ny, men en faceliftet model, der ikke tidligere har været taget til Danmark, mne det bliver den altså nu. Det gør den fordi markedet for de små SUV vokser vildt og Ford vil have

en bid af den kage, for at forhindre at Renault Captur, Nissan Juke eller andre i det segment spiser det hele.

Ecosport er baseret på den gamle Fiesta og det er der ikke grund til at klage over, for det er en ganske god bil.

Ford giver danskerne tre udstyrsvarianter. Basisversionen Trend, der sikker sælger bedst, men som er sparsomt udstyret i forhold til de to næste niveauer Titanium og ST-Line. Ford er med på ’personaliseringstrenden’ og tilbyder at man kan kombinere karroseri- og tagfarve i en række kombinationer på de to øverste udstyrsniveauer.

 

Fire motorer

Ved præsentationen i Portugal kørte vi med den nye dieselmotor og med den store 140 hk benzinmotor og dieselversionen med 125 hk. Begge de testede versioner havde træk på alle fire hjul, men leveres også med forhjulstræk, der nok vil appellere til de fleste danske kunder

Læs også:  Spar penge med helårsdæk

Dieselmotoren er støjsvag ved almindelig kørsel, men for at få det bedste ud af den skal der en del omdrejninger til.Benzinmotoren er dejligt omdrejningsvillig og 140 hk benzinmotor klæder alle små biler.

Køreegenskaberne er ganske fine. ST-Line har en strammere undervogn en resten af programmet og på de hullede veje i Portugal går det ud over komforten. Det skal man tænke over, hvis man overvejer en Ecosport. Vil man have en stram og lidt mere sporty undervogn, så går det lidt ud over komforten.

Man sidder højt – det er meningen i en SUV også en mini en af slagsen – og det gør selvfølgelig at bilen krænger mere. Samtidig savner sæderne lidt sidestøtte og det gælder om at holde godt fat i rattet, hvis du skal smide Ecosport gennem hårnålesving på bjergveje. Men det kan man jo også bare lade være med. Så er Ecosport ganske behagelig om end der er en del vindstøj ved lidt mere end motorvejshastighed.

Læs også:  Bilpleje: Sådan bevarer du din bils udstråling

Færre knapper

Som i de fleste biler nu om dage bliver der ryddet op på instrumentbrættet. Ford har baseret intrument- og interiørindretning fra den nyeste Fiesta, hvilket er godt.  Her er det meste styret via en central skærm, der leveres i tre størrelser. Den største er på 8”, den næste 6,5”, den mindst på 4,2”. Gå efter den store. Den er fedest og koster kun 1.260 kroner at opgradere til, hvis du har valgt Titanium eller ST-Line.

Materialerne i kabinen er nydelige. Der er steder med lidt hård plast, men der er også grænser for, hvad man får i en bil, hvor prisen starter ved 206.000 kr. Det overordnede indtryk er godt.

Indretningen er fin og det er nemt at finde en god kørestilling. Pladsen på bagsædet er ikke til granvoksne mænd på lange ture, men som familiebil kan Ecosport sagtens klare sig og bagagerummet er pænt og med et ’hemmelig rum’ under gulvet til at gemme computertaske eller andet, der ikke skal ligge fremme, men som alligevel skal med i bilen.

Og så er adgangen til bagagerummet. Jeg have nær aldrig fået det åbnet, fordi jeg troede det var en klap. Men det er det ikke. Ford har givet Ecosport en dør, der åbner i hele bilens bredde og det giver let adgang. Men en dør, der åbner på  den måde umuliggør også transport med klappen lidt åben, hvis du har købt noget ’lidt for langt’ i IKEA.

Læs også:  Porsche hylder ikon med ny eksklusiv version

Flere og flere SUV’er

Markedet for den type biler, der kalder sig SUV tegner en stadig større del af salget både herhjemme og i resten af Europa og konkurrencen er hård for den nye Ford Ecosport. SEAT Arona, Opel Grandland X og Renault Captur og flere andre vil have de samme kunder, men Ecosport skal nok klare sig i det felt.

Den kompakte mini-SUV er produceret i Rumænien og den ser godt ud, og tilbyder valgmuligheder og udstyrspakker nok til at tilfredsstille de fleste med hang til at sidde højt.

Bilen er velkørende og med 140 hk benzinmotor er der også kræfter til at køre friskt til og holde en anstændig fart på lange ture.

Ford Ecosport kommer til Danmark i begyndelsen af det nye år