1. Home
  2. Bilnyheder
  3. First drive: Dacia Duster
0

First drive: Dacia Duster

First drive: Dacia Duster
0
0

Siden april 2013 har Dacia været i Danmark, og de betegner sig selv som bilverdenens svar på IKEA. Så vidt vi ved leveres bilen dog samlet.

Dacia bygger biler på velafprøvet Renault-teknik, hvilket ikke er så underligt, da franske Renault ejer ca. 99 % af det noget mere spartanske rumænske bilmærke.

I alt er der solgt omkring 1.000 Dacia-modeller i Danmark siden introduktionen. Volumenmodellen har været den store praktiske Lodgy, mens den billigere Sandero nu også har fundet vej til udstillingslokalerne. Sandero bliver dog snart mere interessant, når den som stationcarmodel, Logan MCV, finder vej til showlokalerne, og bliver Danmarks billigste stationcar!

Ordet billig er et kernebegreb hos Dacia. Det er tidligere set, at billige bilmærker såsom Hyundai og KIA har besluttet sig for, de vil være lidt mere eksklusive og dermed dyrere. Men det har Dacia ingen planer om, da de altid være et billigt bilmærke, og det er på både godt og ondt.

Topmodellen i Dacia-modelprogrammet er Duster, og denne er netop blevet faceliftet, hvorfor vi tog et smut til Marseille for at se nærmere på den robustdesignede SUV. Trods Duster er topmodellen, skal man ikke forvente luksuriøsitet, da nogle af nyhederne på udstyrssiden er, fire elruder, cruise control og baksensor – Kort sagt, Duster SKAL være billig, og så må man spare rundt omkring.

Læs også:  Hvad er et partikelfilter?

Duster vil kunne bestilles med firehjulstræk, hvis man vælger den store dieselmotor, og med sine 4,3 meter i længden er den på størrelse med Nissan Qashqai.
Modellen med firehjulstræk gør brug af samme teknologi som Nissan X-Trail, og er både hævet samt fået en forstærket undervogn. I alt er frihøjden 210mm. I videoen kan du se Dacia Duster på en offroad-bane.

Selve faceliftet byder blandt andet på et opdateret design, hvilket primært ses forfra, hvor der både er kommet en grill med krom, nye luftindtag, dobbeltoptiske forlygter samt bagfra et sæt nye baglygter. Indvendigt er der nye for- samt bagsæder med bedre støtte, og et nyt dashboard gør kabinen mere lækker end før. Teknisk har man også ændret motorudvalget, således man finder den helt nye Renault 1.2 TCe 125 hestes turbobenzinmotor, som fungerer ganske glimrende. Kigger man på det sikkerhedsmæssige aspekt, er fire airbags samt ESC blevet standard. Dermed kan vi godt afsløre, at Duster bestemt ikke ville score topkarakter i Euro NCAP-testen.

Priserne vil starte fra under 160.000 kr. med 105 benzinheste, og udstyrsniveauet ved navn Base. Det skal dog her nævnes, at ordet ”udstyrsniveau” måske er en lidt for optimistisk term, for man skal kigge rigtig langt efter det der ”udstyr”… Volumenmodellen bliver den 90 hestes diesel med mellemudstyrsniveauet, og her gætter vi på et prisskilt omkring 190.000 kroner. Mellemudstyrsniveauet, Ambience, kræver dog stadig tilkøb af aircondition til 6.000 kr., da det kun er standardudstyr i den danske topmodel Laureate. Her forventer vi en pris omkring 240-250.000 kr. med firehjulstræk og 110 dieselheste.

Læs også:  Volkswagen elektrificerer sit sportslige ikon GTI

Udover de to benzinmotorer 1.2 TCe og 1.6 lanceres også to 1.5 dCi med hhv. 90 og 110 hestekræfter. Alle motorer udover den 1.6 liters benziner har en sekstrins manuel gearkasse, og ved valg af den mest økonomiske model i udvalget, den 90-hestes diesel, lover Dacia 21,3 km/l.

Bag rattet er støjniveauet overraskende lavt ift. bilens pris. Dacia gør dog også opmærksom på støjniveauet i den faceliftede model, som er reduceret med hele 50 %, hvis man sammenligner med 2011-modellen. I dagligdagen betyder dette, der ved 130 km/t er samme støjniveau som før ved 90 km/t.
Under testen på de franske landeveje og motorveje fremstod undervognen noget hårdt opsat, hvis man sammenligner med mange andre SUV’er, som typisk er mere komfortable. Køreegenskaberne er ikke ligefrem spændende, men Duster handler heller ikke om sjov – men om pris og praktikalitet – måske også lidt off-road hvis du spørg dem selv. Dacia understregede flere gange ved pressemødet, at Duster primært købes pga. dens design… Dacia Duster er bestemt ikke grim, men vi tvivler på folk køber Dacia for at få en decideret flot bil.

Læs også:   Tesla Roadsters med 0 kilometer på tælleren fundet i Kina: Var beregnet til ''reverse engineering''

Bagagerummet er 475 liter, og kan forøges til 1.634 liter, hvis bagsæderne lægges ned. Dette er væsentlig mere end eksempelvis Nissan Qashqai kan klare.

Lanceringen i Danmark finder sted i slutningen af marts, og ligesom på de andre Dacia-modeller har man tre års garanti op til 100.000 kilometer.

Vi synes:

Dacia Duster er en ærlig billig bil. Man er ikke bange for at bruge Duster, da den virker robust, og teknologien er velafprøvet i mange Renault-modeller – specielt de lidt ældre…

Specifikationer:

1.6 16v 105:
105 hk v. 5.750 omdr/min
148 Nm v. 3.750 omdr/min
Topfart: 165 km/t
0-100 km/t: 11,8 sek
Økonomi: 14 km/l
Køreklar vægt: 1.171 kg

TCe 125:
125 hk v. 5.250 omdr/min
205 Nm v. 2.000 omdr/min
175 km/t
0-100 km/t: 10,4 sek
Økonomi: 15,8 km/l
Køreklar vægt: 1.202 kg

1.5 dCi 90:
90 hk v. 3.750 omdr/min
200 Nm v. 1.750 omdr/min
156 Km/t
0-100 km/t: 14,2 sek
Økonomi: 21,3 km/l
Køreklar vægt: 1.205 kg

1.5 dCi 110 (4×2)
110 hk v. 4.000 omdr/min
240 Nm v. 1.750 omdr/min
169 km/t
0-100 km/t: 12,2 sek
Økonomi: 20,8 km/l
Køreklar vægt: 1.205 kg

tags: