First drive: Opel Mokka

Den europæiske bilindustri er i alle tiders krise, og Opel er om nogen barskest ramt.
Men alt imens at salget synker og de europæiske fabrikanter bløder, vinder et nyt segment frem.Et lyspunkt i det finansielle mørke, i form af det tiltagende kompakt-SUV segment, der trods enorm kollektiv nedgang i det europæiske bilsalg formåede at vokse med 7 procent.

Det har hidtil har været domineret af biler som Nissan Juke samt Skoda Yeti,  der nu må acceptere en ny, tysk konkurrent.

Europæisk niche

Opel Mokka er bilen der hvis ikke redde, om ikke andet i fællesskab med den kommende ADAM, vende de negative tendenser hos den Rüsselheim-baserede producent.

På trods af de umiddelbare tankeforbindelser, som eksteriøret umiddelbart måtte give, er tyskerne overordentligt ivrige for at cementere, at Mokka ikke blot er en Corsa på stylter.

På trods af dette, er den sædvanlige smeltedigel af Opel komponenter er givetvis anvendt, og således har biler som Zafira samt Meriva doneret en god portion af den underbyggende teknik.

På motorsiden er der skam heller intet nyt, og Mokka vil i første omgang blive tilbudt med fem forskellige drivlinjer: en turboløs 1.6-liters benzinmotor der præsterer 115 hestekræfter, en 1.4-liters turboladet benzinmotor med 140 hestekræfter samt den eneste diesel i form af 1.7-liters CDTi motoren med en ydelse på 130 heste.

De to sidstnævnte enheder kan frit vælges med enten manuelt eller automatgear, hvorimod den mest ydmyge benziner udelukkende kan erhverves med en manuel gearkasse.

Den gyldne mellemvej

Opel har ifølge eget udsagn tilsigtet den noget så eftertragtede kombination af sport såvel som komfort.

Udstyrsniveauet er skam ganske gavmildt selv i mindste udgave, Enjoy, der uheldigvis indbefatter 18-tommers fælge, som ikke håndteres vel af den kompakte bil.

Ved motorvejshastigheder er det inden for det acceptable, men man mærker en hvis overnervøshed over mindre ujævnheder.

Værre er det dog med de selv tyske vejes småskavanker, der håndteres sløjt, og trodser de ellers ergonomiske sæder ved at sende  nærmest nådesløse stød op igennem rygsøjlen.

Når det er sagt, tillader de noget overdimensionerede fælge selvsagt også en gavmild dækmontering.

Det er derfor ikke greb man efterlyser gennem de krumme veje, men skønt at styretøjet er blevet finpudset, syntes det noget hysterisk i vægtningen, og hele køreoplevelsen står ikke helt mål med den konkurrenter som Skoda Yeti eller Mini Countryman kan tilbyde.

En SUV, kompakt eller ej, er som oftest kendetegnet ved en frihøjde udover det sædvanlige, hvilket stensikkert medfører et højt tyngdepunkt.

Det er derfor en ingeniørmæssig udfordring at arbejde benævnte tyngdepunkt ned, og en voldsom dækmontering løfter det efterfølgende op igen.

Til trods for dette har Opel formået at holde krængningen nogenlunde i skak, hvilket understøttes af rimelige sæder, der i øvrigt kan justeres i otte forskellige retninger.

Ulige børn

Mest interessante motor er 1.4-liters sagen, der dog ifølge Opel kun vil hæfte for mindstedelen af salget.

Den savner indlysende nok, det punch i mellemaccelerationerne som den større dieselenhed kan tilbyde, men forbedrer i stedet køreoplevelsen med en udmærket omdrejningsvillighed og et energisk  lydbillede, der dog nok er et resultat af lidt akustisk ingeniørkunst.

Opel har også valgt at tildele den firehjuls- og forhjulstrukne model forskellige bagaksler, hvilket resulterer i et en beskeden ændring i køreoplevelsen.

Efterspørger man det sportslige, er 1.4-liters turboenheden med firehjulstræk det indlysende valg, og skulle lysten melde sig til at prøve kræfter med mere kupéret terræn, foreligger muligheden også.
Tyskerne vurderer dog selv, at det kun er 1% af køberne der vil begive sig ud på offroadeventyr.

Førnævnte turbomotor er som udgangspunkt kun tilgængelig med Opels 4×4 system, men en forhjulstrukken udgave ankommer hos forhandlerne i efteråret 2013.

Køberklientellet, der ifølge Opel er midaldrende og ’aktive’, som det ofte er tilfældet med denne type biler, vil højest sandsynligt bedømme køregenskaberne som tilstrækkelige, og man må derfor slutte at dette er tilfældet.

Kabinen er det gængse gedemarked af knapper, som vi efterhånden kender og måske endda forventer fra Opel.

Kvaliteten er dog på europæisk niveau, og infotainmentsystemet overskueligeres med et central drejehjul, der i øvrigt betjener et ganske udmærket navigationssystem.

De vante kendetegn såsom varme i rattet, har fået selskab af to nye aktive sikkerhedssystemer i form af Lane Departure Warning (LDW) og Forward Collision Alert (FCA).

Forudsat titlerne ikke var selvforklarende, giver LDW en advarselslyd såvel som en grafik på skærmen såfremt vognbanedisciplinen misligholdes, og FCA overvåger den forankørende trafik og advarer føreren om en nærtstående kollision.

Endvidere er det muligt at tilkøbe Traffic Sign Recognition, der opfanger alt fra hastighedstavler til overhaling forbudt. Det fungerede om ikke andet bravt i det tyske.

I landet til januar

Bilen vil stå klar hos forhandlerne til januar 2013, og priserne starter fra kr. 265.900.

De penge kan veksles til en 1.6-liters Enjoy udgave med 115 benzindrevne hestekræfter, men basismodellen er dog ikke lig med begrænset udstyr, og i Enjoy kan man bl.a. nyde godt af 18” alu-fælge, tågelygter foran, læderrat med varme og betjening af radio/cd, fartpilot, aircondition, CD/radio 400, regnsensor, lysfølsomt bakspejl, el-ruder for og bag, elvarme i forsæder, make-up spejle med lys i begge sider.

Mindste benzinmotor kan kun erhverves med forhjulstræk, mens der ellers kan kombineres frit blandt resten af motorudvalget.

Vælger man Cosmo får man desuden Park Assist, mørktonede bag- og sideruder bag, Marrocana imiteret dellæder, 230 volt stik ved bagsæde, sidespejle el-foldbare, to-zone klimaanlæg, armlæn ved forsæde, skuffe under forsæde samt en række designdetaljer.

[table “” not found /]