1. Home
  2. Bilnyheder
  3. First drive: Subaru Forester
0

First drive: Subaru Forester

First drive: Subaru Forester
0
0

Er du ikke bilinteresseret kender du næppe det japanske premium-mærke Subaru. I Sverige anses Subaru som værende på højde med Audi, mens dette ikke just vises på de danske salgstal, da der kun blev afsat 64 modeller i 2012!

Målet for Subarus videre eksistens i Danmark består bl.a. i bedre branding, hvilket de kan gøre med at fortælle om, at de har verdens mest tilfredse kunder. Derudover er Subaru nu også klar med en ny Forester, som skal være med til at indfri målet om 1.000 solgte biler i året 2018!

Subaru forventer den nye Forester skal sælge 3.800 eksemplarer i Skandinavien, hvor salget starter i marts 2013. Det samlede salg i Skandinavien var 8.200 modeller i 2012, hvilket var en fremgang på 14 % ift. tidligere år, men dette tal viser samtidig vigtigheden af succes for den nye Forester.

Mere praktisk end før

Ligesom de fleste andre biler er Forester vokset, hvilket blandt andet vises på en længere akselafstand og længde, mens man også har forøget højden med 35 mm. De større mål har givet bedre plads inde i kabinen, hvor der nu er mere skulderplads og afstand mellem de to forsæder, hvilket gør det mere komfortabelt og knap så intimt.
Opbevaringsrum er den også blevet beriget med i hobevis, hvorfor der både kan nævnes et rum i armlænet i døren, dørlomme med flaskeholder, midterarmlæn med opbevaringsboks, kopholder, handskerum og endnu et opbevaringsrum i midterkonsollen.

Siddepositionen er også ændret, hvorfor man nu sidder 33 mm hævet ift. før, hvilket giver bedre udsyn i trafikken. Det samme er selvfølgelig gældende for bagsæderne, hvor siddehøjden nu er forhøjet 36 mm. Ét af de andre punkter som sikre, at Subaru Forester ikke er en såkaldt ”brækfælde” for mindre børn er, at man har meget store vinduer som selv små børn kan se ud af.
De store vinduer går igen i hele bilen, hvilket er med til at give et fantastisk udsyn og lys i bilen ift. de andre konkurrenter. De store vinduer får dog designet til at se mere klodset ud, men det er vel det indvendige som tæller…

Læs også:  Ny generation af Audi A5 med progressivt design og teknologi

Både forsæde- og bagsædepladsen er god, mens man specielt på bagsædet har fået gjort det mere komfortabelt med både mere plads og en bedre siddeposition.

Bagagerummet er forøget med 55 liter ift. den tidligere Forester, hvilket giver en kapacitet på 505 liter, mens dette kan forøges til 1.592 liter ved at nedfælde bagsæderne.
Bagagerumsklappen kan i de to største udstyrsvarianter lukkes automatisk, mens man har mulighed for at gemme en specielt højde klappen skal stoppe ved. Det skal dog siges bagagerumsklappen på intet tidspunkt kommer specielt højt op.

Rustik ”Toyota-kabine”

Kabinen bære ikke præg af at ”premium” som Subaru selv udtaler det, da den mest af alt minder om en godt sammenskruet rustik og småkedelig Toyota-kabine. Man er dog ikke i tvivl om kvaliteten, men det bliver selv i de største udstyrsvarianter en smule kedeligt, da man bl.a. savner et smart infotainment-system – ligesom vi eksempelvis kender det fra Mazda CX-5.

Foresters udstyr inkluderer altid automatisk aircondition, fartpilot, sædevarme foran, bluetooth, elruder for og bag, læderbetrukket rat samt gearknop, lygtevaskere, foldbare sidespejle med varme, splitbagsæde(60-40) samt meget andet.

Dermed mangler man ikke udstyr i laveste udstyrsvariant, hvor prisen med mindste benzinmotor er angivet til 389.900 kr.. Man kan yderligere betale 60.000 kr. for udstyrsmodellen XS, hvor man bl.a. får 8-vjs el-justerbart førersæde, bizone-klimaanlæg, ratbetjent CD-anlæg, regnsensor, xenon-lys, bakkamera, 4,3” multifunktionsdisplay og det smarte X-Mode system med Hill Descent Control i forbindelse med køb af CVT-gearkassen(Lineartronic).

Topudstyret kommer kun i kombination med den store 240 hestes benzinmotor, hvor man bl.a. får et mere sportsligt design, Harmon Kardon anlæg, læderkabine, el-soltag og meget andet.

Læs også:  Tre helt unikke BMW Art Cars kommer til Danmark

Tre boksermotorer

Motorudvalget består af flg. tre boxermotorer:

  • 2.0i – 150 heste benziner som både kan erhverves med en sekstrins manuel eller automatgearkasse. – Fra: 393.580 kr.
  • 2.0D – 147 hestes diesel som i første omgang kun kan købes med manuel transmission. – Fra: 504.580 kr.
  • 2.0 DiT – 240 hestes turbobenziner som styres af Lineartronic-gearkassen. – Fra: 599.580 kr.

Ved præsentationen havde vi kun mulighed for at teste dieselmodellen og den store benziner med 240 turboheste. Boxer-dieselmotoren yder sine 147 heste ved 3.600 omdr/min, mens man allerede mellem 1.600-2.400 omdr/min nyder gavn af 350 Nm. Dermed føles det som en potent dieselmaskine for klassen selvom accelerationstiden er angivet til 10,2 sekunder.

Brændstoføkonomien er også forbedret, hvorfor man nu bør forvente at køre omtrent 17,5 km/l iflg. Subaru, mens man også må trække 2 ton(2,2 ton ved 8 % stigning). Derudover er Forester udstyret med ”Trailer Stability Control”, som gør det mere sikkert ved eksempelvis blæsevejr. Prisen for dieselmodellen starter ved lige over 500.000 kr. i mindste udstyrsvariant, hvilket er for højt, da flere konkurrenter tilbyder samme størrelse motor med mere udstyr for en langt lavere pris!

Den sjoveste men knap så danskervenlige-model er den potente benziner, hvor man oplever 240 hestekræfter v. 5.600 omdr/min, mens det har samme høje drejningsmoment som dieselmotoren mellem 2.400-3.600 omdr/min. Accelerationstiden er også væsentlig lavere på 7,5 sekunder, hvilket bl.a. også afspejler sig på brændstofforbruget, hvor den er angivet til 11,8 km/l – hvilket stadig er pænt for en meget potent SUV. Prisen for den store benziner er knap 600.000 kr., hvilket er et godt køb ift. konkurrenterne, da man får en potent sjov boksermotor med med massere af udstyr tilhørende i kabinen.

Læs også:  Oplev Lamborghini Revuelto i hjertet af København

Den sekstrins manuelle gearkasse fungerer overraskende godt, men der er ingen tvivl om, at Lineartronic-gearkassen bør foretrækkes.

Fantastisk i terræn

Der er dog ingen tvivl om, at Subaru XV skiller sig mest ud fra konkurrenterne på terrænegenskaberne. Dette skyldes bl.a. den har klassens bedste frihøjde på 22 cm, og kan klare en sidehældning på enorme 51 %! Dette skal ses i lyset af, at de fleste næppe vil være glade for at prøve mere end en hældning på 30-35 %.

Når det går stejlt ned af bakke kan man glemme alt om et lavgear, da man der i mod skal bruge systemet X-mode som også hjælper når man skal op igen. Systemet styrer bl.a. Hill-decent kontrollen, hvilket sikrer man bliver holdt på rette spor. Kort sagt er Forester en hardcore terrænløve, hvor man bliver fascineret af, hvordan de forskellige systemer spiller ind med det permanente symmetriske firehjulstræk.

X-mode systemet er ikke standard i alle modellerne, men vælger du lineartronic CVT-gearkassen følger det med.

Konklusion:

Med en pris startende fra cirka 390.000 kr. er Subaru Forester et alternativ til f. eks Honda CR-V, Hyundai ix35, Mazda CX-5 og Toyota RAV4. Der er dog stor forskel på de nævnte modellerne, da man hos Subaru har gjort mindre ud af design og en lækker kabine, og der i mod brugt kræfterne på suveræne off-road egenskaber og boksermotorer.

Sidstnævnte kvaliteter er ikke noget mange danskere værdsætter, men herudover kan der fortælles om verdens mest tilfredse kunder, hvilket bl.a. skyldes Subaru er kendt for en ekstrem høj kvalitet.