1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Første skitser af ny Morgan afsløret: Det blev en Eva!
0

Første skitser af ny Morgan afsløret: Det blev en Eva!

Første skitser af ny Morgan afsløret: Det blev en Eva!
0
0

Lotus har Evora, Maserati har Gran Turismo og Morgan? Ja, de har nu Eva GT!

Der er nu godt nyt fra den engelske sportsvognsfabrikant, der mest af alt er kendt for at producere biler med en gammeldags træramme. De første skitser af en ny coupé kaldet Eva GT er nemlig dukket op forud for afsløringen af selve bilen i den kommende weekend på klassikerauktionen Pebble Beach Concours d’Elegance i Californien, og er en videreudvikling af Aeromax’s aluminiums platform.

Med BMW’s 3 liters række sekser med twin-turbo og 302 heste bankene under den lange kølerhjelm skulle en 0-100 tid være sikret på under 5 sekunder. Hvad der er mere interessant så lover Morgan omkring 17 km/L – eller 40 mpg hvis man er anglofil. Vægten er vha. føromtalte aluminiums platform holdt under 1,3 ton.

Læs også:  Kom hurtigt på hjulene igen med et kompetent pladeværksted

I 2012 skulle de første biler af en serie på 100 stk. rulle ud fra fabrikken i Pickerleigh Rd. Selvom der er tale om en to-plus-to så skulle der ifølge Morgans direktør – Charles Morgan – være plads til 4 voksne personer og målet har været at lave en ”praktisk bil der opfylder alle de transportbehov en familie måtte have”.

Om det virkelig er sandt, at der kan sidde 2 voksne personer på bagsædet må tiden vise, men én ting er sikkert hos konkurrenterne går det ikke helt smertefrit. Pres 2 voksne ind på bagsædet af f.eks. en Aston Martin DB9 eller en Porsche 911 og du bejler til en plads ved siden af Milošević i Haag!

Designet varsler om en ny æra hos Morgan, og er blevet mere flydende, aggressivt og moderne end de noget kontroversielle Aero Supersport og Aeromax, der blevet beskyldt for at ligne alt fra en skeløjet overvægtig dame til et designmæssigt vidunder – Hver fugl synger som bekendt med sit næb.

Læs også:  Er du stadig i tvivl om en elbil er det rette valg for dig? Læs med her

Kendere af klassiske biler vil spotte bl.a. Bugatti Atlantic og Jaguar E-type i designet – og det er jo ikke så ringe endda…