1. Home
  2. Bilnyheder
  3. Første billeder af Range Rover Evoque Cabriolet
0

Første billeder af Range Rover Evoque Cabriolet

Første billeder af Range Rover Evoque Cabriolet
0
0

Land Rover har vist den nye Range Rover Evoque Cabriolet, før den vises frem for verdenspressen ved Geneve Motor Show i næste måned. Land Rover siger at Evoque cabriolet skal udforske potentialet for verdens første åbne udgave af en luksus-SUV, og at en beslutning vedrørende produktion vil træffes fire til seks uger efter Geneve.

Cabrioleten er blevet bygget for at få en forsmag på offentlighedens reaktion til en sådan bil. Land Rover benyttede en lignende strategi i forbindelse med DC100 konceptet, der sandsynligvis viser den næste Defender. Såfremt reaktionerne er positive, ville en åben Evoque passe perfekt ind i Land Rovers plan om at udvide deres Evoque-modelprogram.

Range Rover Evoque cabriolet kunne være enten to- eller 4-hjulstrukket, med kræfterne leveret af en af de eksisterende benzin- eller dieselmotorer. Ingeniørerne bag siger, at bilen har taget omkring 75 kg på i vægt, som følge af de forstærkninger de måtte foretage for at opnå lignende køreegenskaber som den lukkede udgave.

Læs også:  Discovery Sport med Luksusinteriør: Nyt design, avanceret teknologi og større alsidighed

Såfremt bilen får grønt lys, ville omkring to års udviklingsarbejde føre til en endelig produktionsklare udgave ved Land Rovers fabrik i Halewood, England.

Bygger videre på succesen

Land Rover kan med god samvittighed overveje en åben udgave af bilen, da de allerede har bygget 50,000 udgaver af den eksisterende 3- samt 5-dørs udgave af bilen og har ordrer på endnu 60,000 enheder.

Bilen er udviklet af designdirektør Gerry McGovern og hans team. Han sagde om bilen:

The Evoque lends itself beautifully to the idea of a convertible. This study is not a traditional convertible design execution – instead we have worked with the balance of the Evoque’s lines to retain its distinctive shape and create something that is unique and, we believe, highly desirable.”

Bilens stofkaleche ville kunne køre helt tilbage og bilen vil huse 4 passagerer. For sikkerhedens skyld har Land Rover også installeret et system der skal sikre passagerer såfremt bilen ruller rundt. Bilens linjer er uændret og Land Rover siger at cabrioletudgaven er udført uden at gå på kompromis med karrosseriets styrke og uden at øge vægten væsentligt.

Læs også:  Fords Ikoniske Ranger pick-up går elektrisk i 2025 - Plug-in Hybrid på vej

Kalechen huses i bagagerummet. Konceptbilen er spækket med teknologi som også findes i den regulære Evoque, bl.a Park Assist, Terrain Response, kameraer hele vejen rundt og et lydsystem fra engelske Meridian, koblet sammen med et 8-tommers infotainment system. Bilen kører på 21-tommers fælge der er særlige for cabriolet udgaven.