G-Power pumper BMW X6 M til 659 hk!

18. august 2015
|
Bilmærker, BMW

Tyske G-Power er kendt for deres vanvittige tuninger, og deres nylige tuning af en BMW X6 M er lige så skør som altid.

I forvejen er BMW X6 M en af de mest potente SUV’er i verden, men hvorfor ikke give den lidt flere heste? Det må i hvert fald have været sådan G-Power tænkte, da de hævede ydelsen med 84 hk og næsten 81 Nm!

Samlet set når ydelsen derfor nu 659 hk og 830 Nm! Topfarten er nu også omkring 300 km/t, og det er ret hurtigt for en SUV i denne størrelse… Accelerationstiden er ikke offentliggjort, men vi gætter på de 2,3 ton kan rykke fra 0-100 km/t på omkring tre sekunder, når alle 659 heste arbejder.

Man kan slå de ekstra heste fra

Tuningen består af et såkaldt powermodul, og ved at klikke på en knap aktivere man de ekstra hestekræfter. Dermed er hestekræfterne altså ikke konstant til rådighed, medmindre man konstant kører med powermodulet aktiveret – det bliver dog nok ret dyrt i brændstof…

Bilsektionen er Danmarks digitale bilmagasin.

Har du spørgsmål eller en god historie, så er du velkommen til at kontakte os på: info(@)bilsektionen.dk.
  • NYHEDER
  • GUIDE
  • TEST
  • VIDEN
  • MÆRKER
Copyright © 2024 Bilsektionen.dk ApS - CVR 42597155 | Ny hjemmeside af Højvig Group