1. Home
  2. Bilnyheder
  3. GM og PSA Peugeot Citroën offentliggør samarbejdsaftale
0

GM og PSA Peugeot Citroën offentliggør samarbejdsaftale

GM og PSA Peugeot Citroën offentliggør samarbejdsaftale
0
0

General Motors og PSA Peugeot Citroën har offentliggjort skabelsen af en strategisk alliance.

Aftalen vil lede til delingen af platforme, komponenter og moduler, samt skabelsen af en global indkøbsafdeling, der skal sikre materialer, komponenter samt diverse ydelser til de to giganter.

Planerne om platformsdeling vil i begyndelsen hovedsageligt dreje sig om små og mellemstore passagerbiler, MPV-biler og crossover-biler. Fabrikkerne vil også overveje at udvikle en ny, fælles platform for biler med lavt Co2-udslip. Den første bil baseret på den nye, delte platform forventes i 2016.

Begge selskaber vil fortsat markedsføre og sælge deres respektive biler i konkurrence med hinanden.

Som en del af aftalen, planlægger General Motors at tilegne sig mindst 7 % af aktiebeholdningen i PSA Peugeot Citroën, som vil gøre det til den største aktionær efter Peugeot-familien. General Motors vil dog ikke have indflydelse på driften af selskabet.

Læs også:  Fuldelektriske køretøjer i Danmarks kommuner: Hvem ligger i spidsen?

Ifølge parterne vil aftalen medføre besparelser på over 10 milliarder kr. over de næste 5 år.